Erhverv

»Sælgeren blev aggressiv og angreb min søster verbalt. Han sagde, at han kunne være der i løbet af no time, selvom han skulle køre fra København«

Efterladte til 82-årig måtte sælge Hellerup Finans-aktier til 1/5-del af værdien.

Artiklens øverste billede
57-årige Bjarne Kjær med møbler og billede efter sin afdøde far, der havde investeret i Hellerup Finans. De efterladte måtte realisere et tab på 50 pct., da investeringerne skulle sælges.

Da tre søskende i foråret skulle sige farvel til deres 82-årige far, der lå på sit dødsleje, var det med en insisterede sælger fra Hellerup Finans (HF) på sidelinjen.

Det fortæller 57-årige Bjarne Kjær, der bor i Hjørring og er mejerist hos Arla. Han har efter aftale med sine to søstre henvendt sig til Finans for at fortælle om familiens oplevelse med HF.

Ifølge familien mente HF-sælgeren, at der var indgået en mundtlig aftale med Bjarne Kjærs far om, at han skulle skyde nye penge i et "spændende projekt". Der skulle angiveligt være tale om en langsigtet og obligationslignende investering med et højt afkast, som HF ville sælge til den 82-årige pensionist.

Faren var imidlertid så svag på det tidspunkt, at det var Bjarnes Kjærs søster, der måtte svare telefonen og tage imod beskeder for deres døende far.

57-årige Bjarne Kjær investerer selv, men kun i noterede aktier. Han advarer andre imod at investere i Hellerup Finans.

»Sælgeren ville partout snakke med min far. Noget af det sidste sælgeren sagde, var, at de havde sådan et familiært forhold, og at han skulle have en underskrift. De havde kendt hinanden i et år, og på det tidspunkt var min far terminal,« siger Bjarne Kjær.

Han fortæller, at søsteren afviste sælgeren. Faren var indlagt på hospitalet og blev siden overført til et plejehjem, da der ikke var mere at gøre, og livet var ved at rinde ud.

»Sælgeren blev aggressiv og angreb min søster verbalt. Han sagde, at han kunne være der i løbet af no time, selvom han skulle køre fra København. Han ville bare have den underskrift. Det var i slutningen af april. Min far døde i starten af maj«.

Bjarne Kjær fortæller, at søsteren var meget ulykkelig. Han undrer sig desuden over, at HF ville sælge en langsigtet investering til en døende 82-årig og kalder forløbet for »helt utilstedeligt«.

Torben Jensen, direktør i investeringsselskabet Hellerup Finans, er kommet i offentlighedens søgelys, efter at flere medier har beskrevet de forretningsmetoder, som Hellerup Finans benytter sig af.

Adm. direktør i HF, Torben Jensen, bekræfter, at selskabet kontaktede Bjarne Kjærs far kort før dennes død. Han afviser, at ærindet var at sælge ham en ny investering, men skriver i en mail til Finans, at »vi havde en aftale om at holde et møde for at drøfte salget af hans investeringer i Hellerup Finans«.

Faren havde tidligere investeret i Hellerup Finans' solcelleprojekter i Italien og altså også købt aktier direkte i HF, der planlægger en børsnotering i 2016.

Ligesom mange andre danskere havde han fået at vide, at han kunne få aktierne til introduktionspris - 13. kr. pr. styk.

Det gjaldt om at slå til, havde det lydt, for aktierne blev én krone dyrere for hvert kvartal, der gik, og de kunne være 45 kr. værd ved børsnoteringen.

»Der er tilsyneladende ingen danskere, der behøver at arbejde, de kan bare investere i Hellerup Finans,« siger Bjarne Kjær sarkastisk i dag og henviser til en kurve, HF bruger i salgsmaterialet for sin egen virksomhed.

Billede fra salgsmateriale

Efter oplevelsen med Hellerup Finans' sælger undersøgte Bjarne Kjær firmaet og dets historik. Han fandt ud af, at adm. direktør Torben Jensen i 2006 havde børsnoteret Nanocover, der solgte produkter til overfladebehandling af bl.a. møbler. Torben Jensen blev hovedrig på at sælge sine aktier efter børsnoteringen, mens hundredvis af småaktionærer sad stort set tomhændede tilbage, da Nanocover senere blev tvunget af børsen efter en stribe skandaler - herunder at selskabet var stiftet sammen med en dømt selskabstømmer.

Oplevelsen med sælgeren og Hellerup Finans' historik medførte, at søskendeflokken ville sælge investeringerne, da boet skulle gøres op. Tre måneder efter farens død, og efter forhandlinger mellem boets advokat og HF, lykkedes det at afhænde aktierne i HF. Otte måneder efter at der var betalt 13 kr. pr. aktie, blev de solgt tilbage til HF til 6,5 kr. pr. aktie.

»Vi tilbød sønnen at afvikle faderens aktier i Hellerup Finans ved at sælge dem videre til samme kurs, som faderen havde givet. Vi fortalte, at det formentlig kunne ske i løbet af 2-3 måneder. Men sønnen ønskede et kontant beløb med det samme, og vi blev enige om en salgspris på 6,5 kr. pr. aktie,« skriver Torben Jensen.

Bjarne Kjær kan ikke genkende, at søskendeflokken på kort tid skulle kunne have realiseret det dobbelte beløb.

Finans er derimod i besiddelse af en mail, hvor HF skriver, at boet efter Bjarne Kjærs far kan "optimere sit provenu" ved at vente med at sælge til udgangen af 2016/starten af 2017 - altså mere end 18 måneder efter faderens død. Den mail blev sendt i august 2015.

Omtrent samme tid, efteråret 2015, lokkede HF nye investorer med, at HF-aktier kort tid forinden blev vurderet til 30 kr. pr. styk (Finans har blandt andet afdækket, at den vurdering af foretaget af bestyrelsen i HF).

»Vi fik 50 pct. af det, der er investeret. Vores bo er ikke insolvent, men jeg synes, at man skal advare andre,« siger Bjarne Kjær.

Ingen ved, hvad Hellerup Finans' aktie er værd, når selskabet efter planen børsnoteres i slutningen af 2016, men Per Hansen, aktiestrateg hos Nordnet, kaldte forleden Hellerup Finans' salgsmetoder »hamrende useriøse« og »ekstremt vildledende«. Forleden sagde Jens Møller Nielsen, direktør i Dansk Aktionærforening, at HF benytter sig af »virkelig påtrængende salgstricks, som man jo ellers mest kender fra strandene i Sydeuropa«.

Bjarne Kjær mener, at hans far var for naiv, da han investerede i HF, men han fortæller, at det spillede en afgørende rolle, at HF brugte sin revisor BDO i markedsføringen.

»Han investerede, fordi han troede på sælgeren, og fordi BDO havde underskrevet prospektet og sagt god for, at investeringen hang sammen. Han har selv haft BDO som revisor. Det er et spørgsmål om tillid. BDO har ikke været involveret i ret mange sager, hvor der ikke er handlet i overensstemmelse med god skik. Hellerup Finans havde det rigtige stempel, og så kan de få folk til at tro på hvad som helst,« siger Bjarne Kjær.

BDO føler sig misbrugt i kommercielt øjemed af HF og ophævede fredag samarbejdet. Samtidig fyrede BDO den revisor, der har revideret HF.

Bjarne Kjærs far er en ud af flere hundrede privatpersoner, der har investeret i HF og selskabets seneste investeringstilbud; ventureinvesteringer.

Finans har blandt andet afdækket, hvordan HF køber sig ind i nystiftede virksomheder for kort tid efter at sælge aktier i selvsamme virksomheder til sine egne kunder, der betaler flere hundrede procent ekstra for aktierne, uden at de får informationer om HF's købspriser.

Derudover er det kommet frem, at HF har ændret regnskabspraksis og er begyndt at bogføre sine egne aktier i venturevirksomhederne til de høje salgspriser. Det har givet HF en »papirgevinst« på omkring 50 mio. kr. i det seneste regnskab, der igen kan bruges som afsæt til at hente nye penge hos private investorer forud for børsnoteringen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.