De store tilbyder aldrig sikkerhedsnet til underentreprenørerne

Hvis en stor entreprenør går konkurs eller pludselig ikke er i stand til at betale sine underentreprenører, har underentreprenørerne som udgangspunkt intet sikkerhedsnet at lande på. De større entreprenørvirksomheder tilbyder nemlig stort set aldrig at stille såkaldte betalingsgarantier til de virksomheder, som arbejder for dem på byggeprojekter.

Den melding kommer fra flere aktører i branchen, heriblandt anlægsgartnervirksomheden OKNygaard.

»Hvis man spørger om det, og det er en forudsætning for samarbejdet, så kan man forhandle sig til det. Men der ikke nogen, der tilbyder betalingsgarantier til underentreprenører af sig selv,« siger Ole Kjærgaard, direktør i OKNygaard, som ofte arbejder som underentreprenør for andre virksomheder på større byggeprojekter.

Ole Kjærgaard fortæller, at stort set ingen hovedentreprenører tilbyder at stille garanti på trods af, at det står nævnt i byggeriets frivillige regelsæt AB92 (Almindelige Betingelser, red.), som omhandler aftaleforhold.

»Sådan har det aldrig været, og derfor har jeg ingen ambitioner om, at vi kan flytte det, men det ville være passende, hvis man arbejdede efter regelsættet,« siger han.

Heller ikke Niels Techen, som er indehaver af tømrer- og snedkervirksomheden Helmer Christiansen, støder ofte på betalingsgarantier.

»Det er der ikke kutyme for i branchen. De store vil bare finde nogle samarbejdspartnere, der ikke stiller de krav, for hvis du som stor virksomhed skal reservere f.eks. 100 mio. til betaling af underentreprenører, så vil det være med til at forringe deres likviditet,« siger Niels Techen, som også er formand for arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.

Netop vakuummet i forhold til betalingsgarantier vil kreditforsikringsselskabet Atradius udnytte. Virksomheden tilbyder bl.a. forsikringer til underentreprenører imod tab, hvis en hovedentreprenør ikke betaler eller går konkurs. Nu vil Atradius have flere kunder i bygge- og anlægsbranchen, og det er der ifølge adm. direktør i Atradius Norden, Jørgen Lund Lavesen, gode muligheder for.

Bl.a. Pihl & Søns konkurs i 2013 har været med til at øge efterspørgslen på kreditforsikringer:

»Vi har oplevet en stigning i antallet af forsikringer siden Pihl & Søns konkurs. Der gik det op for underentreprenørerne, at de store virksomheder også kan gå ned.«

Atradius har observeret en tendens til, at de store virksomheder efter krisen er blevet mere robuste, og derfor i højere grad kan sætte betingelserne og undlade at stille betalingsgarantier.

»Finanskrisen ryddede op i branchen, så der i dag er store og robuste virksomheder tilbage. Der er også sket en udlugning blandt de små og mellemstore virksomheder, men de små virksomheder har lettere ved at starte op igen,« siger Jørgen Lund Lavesen.

Det gør det ifølge Jørgen Lund Lavesen sværere for underentreprenørerne at stille krav om en betalingsgaranti, da hovedentreprenøren bare kan vælge en anden underentreprenør.

Det var også en konkurs, der fik OKNygaards øjne op for kreditforsikringer.

»Da vi for omkring 10 år siden begyndte at benytte os af kreditforsikringer, var baggrunden et tab, vi fik på en entreprenør, der gik konkurs. Det skete stort set hen over natten, at vi tabte en del penge - omkring 1,5 mio. kr. Så tænkte vi, okay, hvad gør vi her, og indgik derfor en forsikringsaftale,« fortæller han.

Siden da har OKNygaard valgt at benytte kreditforsikringselskaberne som virksomhedens kreditvurderingsforetagende.

»Man kan ikke gå fuldstændig med livrem og seler. Hvis man befinder sig i denne branche, så skal man være klar over, at der er en risiko. Men man kan få afdækket sine risici, « siger Ole Kjærgaard.

Arbejdsgiver- og brancheorganisationen Dansk Byggeri bakker op om kreditforsikringerne, da kreditvurdering ikke er en håndværksvirksomheds kernekompetence.

»Generelt er branchen blevet noget mere forsigtig efter krisen. Før krisen kørte man uden sikkerhedsseler. Det her kan man betragte som en kreditsikkerhedssele, og der er tilbøjelighed til, at der er flere, der husker selen nu,« siger Torben Liborius, afdelingschef i Dansk Byggeris erhvervspolitiske afdeling.

Han mener, at det er glædeligt, at Atradius gerne vil se mere på bygge- og anlægsbranchen:

»Da krisen var hård, var vi ude for, at branchen også var dømt ude hos kreditforsikringsselskaberne.«

Atradius' risikovillighed er blevet større. Lige efter finanskrisen lå risikoappetiten på 60-65 pct., fortæller Jørgen Lund Lavesen, mens den nu ligger på omkring 75-80 pct. Det svarer til, at Atradius siger ja til 7-8 forsikringer ud af 10.

»Det er et kritikpunkt, man ofte hører, at når der er krise, så trækker banker og forsikringsselskaber sig. Selvfølgelig trækker vi os. Det er en forretning, vi driver,« siger Jørgen Lund Lavesen og tilføjer, at Atradius-koncernen i årene 2009 og 2010 på verdensplan udbetalte i størrelsesordenen 1,5 mia. euro årligt:

»Så vi har betalt for en del sager, og derfor faldt risikovilligheden i en årrække.«