Erhverv

LEGO-topchefen giver kun den gakkede dans een gang

LEGO-chefen Jørgen Vig Knudstorps nu verdensberømte dans og sang gik verden rundt i 2015. Han kan godt finde på at gøre noget lignende igen.

Artiklens øverste billede
Legos topchef Jørgen Vig Knudstorpfortryder ikke det mindste sin improviserede sang og dans, da han skabte global opmærksomhed omkring sig selv og fremlæggelsen af Legos årsregnskab både i pressen og de sociale medier.

En af de mest omtalte begivenheder i erhvervslivet i 2015 var en dans. En ret kikset dans til en ret kikset sang, udført af topchefen for et af verdens mest succesrige og kendte virksomheder, LEGO.

Det var Jørgen Vig Knudstorps helt egen og meget spontane ide at danse og synge "Everything is awesome"  foran verdenspressen, da han præsenterede endnu et rekord-milliardoverskud.

»Jeg fik ideen i bilen om morgenen på vej til Billund. Jeg har selvfølgelig efterhånden fået folk til at hjælpe mig med at tænke igennem, hvad jeg skal sige og betone, men jeg lægger stadig vægt på selv at forme mine personlige budskaber og virksomhedens holdninger, for jeg synes, det er en del af min rolle. Derfor har alle mine svar og præsentationer ofte et personligt islæt, som oftest ikke er aftalt. Den morgen tænkte jeg på, hvad der havde gjorde året helt specielt, og det var jo LEGO Filmen. Jeg havde før sunget sangen til interne møder, så det faldt mig ikke så svært at gøre det igen. Det var jo tolvte gang, jeg skulle være med til at præsentere et års resultat for pressen, så en vis fortrolighed og ”coolness” med at gøre det, har selvfølgelig indfundet sig.«

Var der nogen, der frarådede dig at gøre det?

»Nej, ingen vidste noget om det. Det var mit lille fingeraftryk på det fine materiale, mine kollegaer havde lavet til dagen.« 

Var det bevidst et forsøg på at understrege, at Lego er et anderledes brand?

»Nej, det er bare sådan, jeg ofte gør til interne møder og interviews, altså sætter mit personlige præg på budskaberne. Jeg kan godt lide at være mig selv og vise lidt af mig selv, så længe det er i tråd med brandet og virksomhedens værdier.«

Se Lego-direktør synge og danse efter rekordår

Hvordan var det at gøre det foran ”verdenspressen”?

»Ukompliceret. Det var mit tolvte møde om årsresultatet.«

Hvordan var de umiddelbare reaktioner? 

»Brølende tavshed under mødet. Bagefter væltede det ind med beskeder og ”tilråb” på de sociale medier.«

Havde du forestillet dig, at det i den grad ville gå verden rundt og blive nævnt jævnligt siden da? 

»Nej. Tanken havde end ikke strejfet mig, men det vil den altid fremover, hvis jeg gør noget tilsvarende. Ligesom det blev året, hvor man lærte ordet ”shitstorm” at kende, så blev det altså året, hvor jeg fik den opmærksomhed med mig.«

Har du fortrudt det?

»Nej, overhovedet ikke. Jeg er så glad for, at jeg bare gjorde det. Jeg har kun oplevet folks glæde ved det. Mange forskellige steder stopper folk mig og siger tak for dansen.«

Kunne du finde på at gøre det igen?

»Ja da  - noget lignende ja, men det gakkede og kiksede er jo kun sjovt, når det er den eneste gang.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.