Erhverv

Direktør Rico kender en smutvej udenom om paskontrollen

Den danske it-virksomhed Agera har leaset BMW'er for at få medarbejderne uden om grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige.

Artiklens øverste billede
Agera har leaset BMWere for at få medarbejderne uden om den nye grænsekontrol. Direktør Rico Andersen sidder i midten.

For it-virksomheden Agera betyder den nyindførte grænsekontrol, at de ville miste 20 svenske medarbejdere, hvis de ikke handlede hurtigt.

Togturen tilbage til Sverige i myldretiden efter arbejde tager nemlig en time længere end den plejer. Det skyldes ventetid ved de opsatte hegn på stationerne, hvor grænsevagter med gule veste kontrollerer alle passagererne, før de får lov at komme med på toget.

»Vores svenske medarbejdere har familie og børn. En times ekstra transporttid oven i, når du har fri klokken 17 og lige skal hjem til Sverige, betyder meget. Hvis vi ikke havde gjort noget, så havde vi modtaget 20 opsigelser,« siger stifter og direktør Rico Andersen fra Agera.

Agera sælger også til svenske kunder og har derfor brug for de svensk-talende medarbejdere.

Derfor har virksomheden leaset BMW'er for at få deres medarbejdere hurtigere over grænsen. Dermed undgår de helt grænsekontrollen.

»Officielt skal de tjekke suspekte biler. Spritnye BMW'er med nye nummerplader bliver ikke tjekket. Det er da også derfor, at vi har valgt dem,« siger Rico Andersen.

Helt specifikt har Agera leaset to BMW'er fra 4-serien og en Mini Cooper, som svenskerne går sammen om at køre over grænsen i. Dertil kommer, at en dansk direktør selv kører et hold medarbejdere frem og tilbage hver dag.

Prisen bliver omkring en halv mio. kr. på årsbasis for bilerne og en regning, der ikke kan gøres op, i direktørtid.

»Det er selvfølgeligt dyrt for os, og tid er noget af det mest dyrebare, som vi har. Jeg tør slet ikke gøre op, hvad det koster for os at have direktører til at samle folk op i deres biler,« siger Rico Andersen.

Men alternativet havde været langt værre. Agera, som formidler revisor- og advokattilbud til kunder i Danmark, Sverige og Holland, kan ikke undvære de svenske medarbejdere. De har 80 ansatte, hvoraf 20 af dem er svenskere, som hver dag pendler fra Sverige.

»Vi bliver nødt til at yde service på svensk, og vi lever af, at de kommer på arbejde hver dag,« siger Rico Andersen.

Han har selv taget togturen frem og tilbage til Sverige for at se, hvor lang tid det tog. Han vurderer, at han brugte 40 minutter på »at trille tommelfingre« i køen ved den danske grænsekontrol på vej til Sverige, og at toget var yderligere forsinket, fordi svensk politi også gennemgik passene på den anden side af sundet. Da svenskerne ikke kunne nå at tjekke alle passagererne på toget, dannede der sig igen en kø ved udgangen af toget.

»Man har gjort så meget for at forbedre trafikken over Øresund, og det bedste man kan komme med nu er et hegn og 10 vagter. Det skulle have været løst på en bedre måde. Man skal huske på, at svenskerne betaler dansk skat og skaber dansk vækst. Det er vækst, som går i stå,« siger Rico Andersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.