Landmændene har vundet: Randzonerne er afskaffet i dag
Landbrugsjord til en værdi af 4 mia. kr. må igen dyrkes. Randzonerne er nu definitivt afskaffet.
De danske landmænd har i dag vundet en kæmpe symbolsk sejr, som samtidig er 4 mia. kr. værd.
Et folketingsflertal har vedtaget at afskaffe randzoneloven, som gennem fire år har givet anledning til utallige sammenstød mellem landmænd, politikere og myndigheder.
Afskaffelsen af randzoneloven betyder, at landmændene igen får lov at dyrke 25.000 hektar landbrugsjord langs vandløb. Jorden har en værdi af omkring 4 mia. kr., og det har betydning for både værdisætningen af gårdene og den løbende driftsindtjening, at jorden igen må dyrkes.
»Det er en stor dag for landbruget. Randzonerne har lige fra begyndelsen været et forfærdeligt fejlskud, der blev vedtaget på et yderst usikkert juridisk og fagligt grundlag. Da randzonerne blev indført oplevede landmændene det som tyveri ved højlys dag. Myndighederne og politikerne kom simpelthen og tog en del af vores jord uden at yde erstatning og uden at kunne påvise, at det ville gavne miljøet,« siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Han henviser til, at flere analyser fra blandt andet Aarhus Universitet har vist, at randzonerne har en langt mindre miljøeffekt end først antaget.
Den første lov om randzoner blev vedtaget af den forrige borgerlige regering i 2011. Ifølge loven skulle landmændene udlægge udyrkede, 10 meter brede randzoner langs 25.000 km vandløb. I alt skulle landmændene dermed tage 50.000 hektar - svarende til 70.000 fodboldbaner - ud af drift. Uden erstatning.
Da socialdemokraterne overtog regeringsmagten, besluttede den nye fødevareminister Mette Gjerskov at give offentligheden fri adgang til randzonerne. Det fik sagen til at eksplodere i et regulært bondeoprør, hvor mange landmænd offentligt tilkendegav, at de nægtede at udlægge randzoner.
Det blev startskuddet til en stribe politianmeldelser og retssager. Samtidig smuldrede det juridiske og faglige grundlag for randzonerne. Der viste sig at være over 20.000 fejl i de såkaldte randzonekort, og regeringen måtte tilmed opgive at give landmændene den økonomiske kompensation, de ellers var blevet garanteret.
I 2014 blev omfanget af randzonerne halveret, og i 2015 vandt en af de ulydige landmænd den første prøvesag mod staten. I dag har blå blok i Folketinget så afskaffet randzonerne efter et forløb, der har kostet titusinder af arbejdstimer i landbruget og hos offentlige myndigheder.
»Tvungne randzoner er et eksempel på den generelle miljøregulering, som regeringen vil væk fra. Vi skal ikke tvinge regler igennem alle steder i landet, hvis det kun giver mening nogle steder,« hedder det i en kommentar fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.