Erhverv

Danske Aller går i rødt for andet år i træk

Den danske gren af Aller-koncernen kommer gennem regnskabsåret 2014/2015 med et underskud på 17,6 mio. kr.

Artiklens øverste billede
Allers domicil på Havneholmen i København, hvor bladkoncernen flyttede til fra Valby i 2009.

Heftige investeringer i rejsebranchen og marketing løfter omsætningen markant, men Aller har svært ved at tjene penge på dem.

Aller Media, den danske gren af Aller-koncernen, øgede sidste år underskuddet fra -8 mio. kr.  til -18 mio. kr. Toplinjen voksede markant fra 1,3 mia. kr. til 1,55 mia. kr.

Det skriver Aller i en pressemeddelelse.

»Det er selvfølgelig ikke fredsstillende, at væksten på toplinjen endnu ikke er lønsom, men inden for alle tre forretningsben, var det nødvendigt at gennemføre nogle strategi- og organisationsjusteringer, så vores virksomhed er tilpasset markedsvilkårene. Dels lukkede vi nogle aktiviteter, som ikke var økonomisk bæredygtige, og dels justerede vi vores fokus i enkelte afdelinger for bedre at understøtte vores langsigtede vækststrategi. Det er ekstraordinære omkostninger relateret hertil, som sammen med udgifterne til den ændrede momslov der slår negativt ud på bundlinjen,« udtaler adm. direktør Pål Thore Krosby i meddelelsen med henvisning til en lovændring, der siden 1. juli sidste år har lagt moms på magasiner og blade, der trykkes uden for EU.

Aller har de sidste tre år investeret i aktiviteter, der kan sikre toplinjen i et marked, hvor husets traditionelle produkt, magasiner og ugeblade, kun bevæger sig een vej: Ned.

I maj købte Aller Media sit tredje rejseselskab, da det overtog 80 pct. af aktierne i det familieejede Nilles Rejser. Tidligere i regnskabsåret havde koncernen opkøbt magasinudgiveren DG Media A/S og Datagraf Communications A/S., hvis omsætning ifølge selskabet selv lå på et "betydeligt trecifret millionbeløb".

Hvor meget de to divisioner nu fylder, oplyses ikke. Men Pål Thore Krosby har tidligere fortalt Finans, at rejseselskaberne ventes at føje 0,5 mia. kr. til omsætningen i år, og at de to divisioner samlet vil fylde omtrent halvdelen af forretningen.

Magasiner og ugeblade er de seneste år faldet markant. Den meget omtalte Se & Hør-skandale satte store tænder i sidste års regnskab, og ugebladet har også lidt markante læsertab i år. I september sidste år lukkede Aller det kulørte ugeblad Kig Ind for at fokusere kræfterne på Se & Hør.

Printmedierne har dog været en fortsat lønsomforretning, hvilket også er tilfældet i år, skriver Aller i meddelelsen. 

Aller forventer, at indeværende regnskabsår vil vise en mindre stigning i omsætningen og et positivt resultat.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.