• Opdateret 02/02/2016 kl. 23:12
Erhverv

Søgemaskinen Yahoo søger efter en køber til sig selv

Internetkæmpen Yahoo overvejer et salg. Samtidig vil selskabet nedbringe antallet af ansatte med 15 procent. Det fremgår af selskabets regnskab for 2015.

Artiklens øverste billede
Marissa Mayer, topchef i Yahoo, har mødt heftig kritik fra selskabets investorer.

Der var en gang, hvor næsten enhver søgning på internettet begyndte på yahoo.com. Men selskabet bag, der har været med fra internettets begyndelse, har været på retræte længe og åbner nu op for at sælge sig selv.

Det fremgår af Yahoos årsregnskab for 2015. Regnskabet kommer sammen med en større omstruktureringsplan for Yahoo.

- Bestyrelsen støtter op om ledelsens indsats og den plan, der er fremlagt i dag, skriver bestyrelsesformand Maynard Webb i regnskabet, men fortsætter:

- Bestyrelsen mener også, at det at udforske yderligere strategiske muligheder ved siden af arbejdet for at gennemføre strategien, er i aktionærernes bedste interesse. Vi vil nu indå i dialog om kvalificerede forslag.

Selve regnskabet viser en lille stigning i omsætningen til 5,0 milliarder dollar. Men der er også et stort underskud på 4,4 milliarder dollar, som hovedsageligt er udløst af nedskrivninger på goodwill.

Den strategiske plan indebærer, at Yahoo vil nedbringe antallet af ansatte med 15 procent. Det betyder, at medarbejderstaben skal reduceres med omkring 1700.

Desuden vil Yahoo sælge sine kontorer i Madrid, Buenos Aires, Dubai, Mexico City og Milano.

Yahoo blev startet i 1994 af to studerende fra Stanford University. Selskabet var i slutningen af halvfemserne verdens mest populære startside for alle internetbrugere.

Siden da føjede Yahoo en søgemaskine og en mailservice til for at konkurrere med Google og den stribe af nye aktører, der er kommet til browser- og søgemaskinemarkedet.

Det er dog gået støt tilbage for Yahoo de sidste mange år, hvor omsætningen er faldet fra 7,2 milliarder dollar i 2008 til 4,6 milliarder dollar i 2014.

I 2014 fik Yahoo dog en enorm sum penge ind fra børsnoteringen af den kinesiske internetgigant Alibaba.

Ifølge Netmarketshare havde Yahoo i januar 2016 en markedsandel af søgemaskinemarkedet på 8,3 procent mod Googles markante 65,4 procent.

Aktierne i Yahoo blev inden dot.com-boblen brast i år 2000 handlet for over 100 dollar per aktie. Tirsdag handlede aktierne i 29 dollar.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.