De danske herrer trækker moden
Tøjbranchen forudser, at flere danske mærker med tøj til mænd kan sikre sig international vækst de kommende år.
10 danske modeselskaber tegner sig for op mod 90 pct. af branchens omsætning. En lang række af de andre ca. 600 små og mellemstore virksomheder er dog i høj grad med til at tegne branchen, når der er modeuge i København.
Den tilltrækker indkøbere, fagfolk og modejournalister fra en lang række lande. Og især dansk herremode vækker aktuelt opsigt internationalt.
