Stor interesse for Yahoos internetforretning
Ifølge Yahoos finansdirektør, Ken Goldman, er interessen for selskabets internetforretning stor. Bain og TPG er angiveligt blandt de interesserede købere.
Det skriver Financial Times.
Flere analytikere har vurderet Yahoos internetforretning til at have en værdi på mellem 3 til 4 mia. dollar. Yahoo har den seneste tid forsøgt at genere vækst, men virksomhedens strategi har været udfordret af faldende salgstal.
Derfor meddelte Yahoos administrerende direktør, Marissa Mayer, i forbindelse med udgivelsen af Yahoos regnskab for fjerde kvartal, at selskabet vil skære yderligere i forretningen.
Ifølge Financial Times er investorerne sultne efter forandringer i det kriseramte selskab og vil derfor byde et potentielt bud velkommen.
Ritzau Finans