FAKTA: Kort og godt om Dong Energy
Dong Energy laver kæmpeunderskud på vej mod børsnotering. Læs her om Dong Energy.
Ritzau
Dong Energy leverede et underskud på mere end 12 mia. kr. i 2015, fordi selskabets olie- og gasforretning er nedskrevet betydeligt som følge af de lave oliepriser.
Læs her om Dong Energy:
- Goldman Sachs, ATP og PFA købte sig i 2014 ind for 11 mia. kr. i Dong Energy. Efter salget er statens ejerandel reduceret fra 81 til 60 pct.
- Dong Energy er en sammenlægning af seks danske energiselskaber: Dong, Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energis Elaktiviteter og Frederiksberg Forsyning.
- Energikæmpen, som blev dannet i 2006, forsyner blandt andet danskerne med el og gas, sørger for elproduktionen på kraftværker og efterforskning og produktion af olie og naturgas.
- Dong planlægger en børsnotering i løbet af 2016. Beslutningen blev truffet september 2015, hvor ambitionen lød, at børsnoteringen skulle ske i løbet af 18 måneder.
- Hovedsædet ligger i Fredericia.
- Administrerende direktør er Henrik Poulsen. Han kom fra TDC og afløste i 2012 Anders Eldrup.
- Selskabet har knap 6.500 ansatte og havde i 2014 en omsætning på 67,1 mia. kr.
Kilder: Ritzau, Dong Energy.



