Fortsæt til indhold

Skako vinder millionordre i Marokko

Erhverv
/ritzau/FINANS

Det fynske selskab Skako har vundet en ordre om at levere vibrationsudstyr til et mineanlæg i Marokko. Ordren har en værdi af 12 mio. kr., og kunden er L'Office Chérifien des Phosphates.

Det er datterselskabet Skako Vibration, der har fået ordren, som blandt andet omfatter levering og installering af en stor vasketromle, som skal udvande fosfatmalm.

- Ordren er endnu en væsentlig milepæl i forhold til vores vækststrategi, der som centralt omdrejningspunkt har en kontinuerlig udvikling af nye produkter til mineralindustrien, og som fokuserer på vækstmarkederne i EU og Nordafrika, siger Lionel Girieud, administrerende direktør i Skako Vibration, i en meddelelse.

Skako oplyser i den forbindelse, at det etablerer et datterselskab i Marokko.

Ordren fra L'Office Chérifien des Phosphates vil påvirke Skakos omsætning og indtjening positivt i 2016. De nærmere detaljer om forventningerne til 2016 bliver sløret løftet for 22. marts, hvor Skako kommer med regnskab for 2015.

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Artiklens emner
Skako Industries