Erhverv

Tidligere toppolitiker kanaliserede penge ud til svindelsigtet advokat

Den tidligere toppolitiker for De Konservative Niels Ahlmann-Ohlsen lånte 1,6 mio. kr. af svindelramt selskab og gav pengene videre til selskabets direktør, Susanne Fryland.

Artiklens øverste billede
Niels Ahlmann-Ohlsen er tidligere konservativ toppolitiker. Nu er han hvirvlet ind i skandalen om svindel med Copydan-penge i Johan Schlüter Advokatfirma.

Den tidligere toppolitiker for De Konservative Niels Ahlmann-Ohlsen har indtaget en ganske bemærkelsesværdig rolle i skandalen om påstået svindel med Copydan-penge i det nu krakkede Johan Schlüter Advokatfirma.

Ahlmann-Ohlsen har lånt millioner i det selskab, hvor svindlen skal være foregået, og i et enkelt tilfælde har han kanaliseret pengene videre til selskabets tidligere direktør, Susanne Fryland, der så vidt vides er den hidtil eneste sigtede i sagen.

Den tidligere politiker bekræfter således, at han i 2015 lånte 1,6 mio. kr. af Registrering Danmark, og at han straks gav pengene videre til Fryland som betaling af den gæld, han havde i hendes private selskab, Fryland ApS.

Efterfølgende brugte Fryland pengene til at finansiere købet af et sommerhus og fire byggegrunde i Knebel på Djursland, fremgår det en redegørelse fra kurator i Frylands konkursbo, Boris Frederiksen, til kreditorerne.

Registrering Danmark var tidligere ejet af advokattrioen Johan Schlüter, Lars Halgreen og Susanne Fryland, der også udgjorde ejerne bag Johan Schlüter Advokatfirma.

Da tv- og filmproducenternes brancheorganisation, Producentforeningen, opdagede, at Copydan-penge for et trecifret millionbeløb var forsvundet, overtog foreningen Registrering Danmark og opdagede et massivt pengeforbrug.

En revisionsundersøgelse afdækkede, at Registrering Danmark havde udbetalt lån for 7 mio. kr. til Ahlmann-Ohlsen uden sikkerhed. Derudover havde firmaet udbetalt konsulenthonorarer og afholdt omkostninger til kontorhold og en assistent.

Niels Ahlmann-Ohlsen mener, at hans rolle er uproblematisk, fordi han blot gjorde, som Fryland gav ham besked på, og han stillede ikke spørgsmålstegn ved instruksen.

»Jeg opfattede det ikke som et forsøg på at flytte penge fra et selskab til et andet. Jeg fik gælden nedbragt i Fryland ApS og påtog mig personligt gælden i Registrering Danmark, så det var ikke et ønske om at forsøge at løbe fra noget,« siger han.

Susanne Fryland har ingen kommentarer, mens advokat Rune Derno, der behandler Susanne Frylands konkursbo sammen med Boris Frederiksen, oplyser, at de er i gang med at undersøge forholdet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.