Thisted Bryghus pønser på udenlandsk eventyr
I dag har bryggeriet fra Limfjorden fokus på sit danske marked. Salg til udlandet bliver dog overvejet, fortæller direktør.
I øjeblikket kan der købes øl og mineralvand fra Thisted Bryghus i den danske detailhandel og i specialbutikker, på caféer og restauranter. Men i fremtiden er der mulighed for, at den nordjyske ølmager også vil være til at finde på hylder i udlandet.
»Det mener jeg helt klart, der er basis for,« siger Aage Svenningsen, adm. direktør hos Thisted Bryghus.

