• Opdateret 25/02/2016 kl. 14:59
Erhverv

DSB kører med overskud - og sender millioner retur i statskassen

Statens togselskab kørte med flere passagerer i 2015 - til gengæld dykkede indtægter fra billetsalget.

Artiklens øverste billede
Flemming Jensen kom i fjor til som ny adm. direktør for statens togselskab, DSB.

Statens togselskab DSB kommer ud af 2015 med et overskud før skat på 580 mio. kr. Det er svarer til niveauet året før når en række engangsomkostninger regnes ind.

Det fremgår af årsrapporten for selskabet, som er udsendt torsdag. DSB oplyser, at der for første gang siden 2012 udbetales udbytte til ejeren - som er statskassen gennem Transportministeren. Udbyttet bliver på 173 mio. kr. Dertil kommer 101 mio. kr., som lægges i en politisk aftalt pulje til kollektiv transport.

DSB opgør selv, at virksomheden i 2015 havde en vækst i antallet af passagerer på knap 2 pct. Den fremgang er trukket af S-togene i hovedstadsregionen samt regionaltrafikken.

Til gengæld faldt antallet af togrejsende over Storebælt - især udløst af betydelige forsinkelser i kraft af sporarbejder på Fyn gennem året. Ledelsen i DSB mener også, at det har udløst øget konkurrence fra busser og privatbiler, så billetsalget er dykket.

»Selvom DSB samlet set fik flere kunder end i 2014, faldt billetindtægterne med 4 pct. De færre lange rejser har medført lavere gennemsnitspriser,« skriver DSB, som ledes af adm. direktør Flemming Jensen, i regnskabsmeddelelsen.

I 2015 havde statens togselskab indtægter fra billetsalg på 5,0 mia. kr., mens der kom 4,9 mia. kr. fra trafikkontrakter med staten.

DSB har været gennem år med hårdt pres på økonomien og spareplaner. I 2015 er den rentebærende gæld ifølge regnskabet dog nedbragt med 2,2 mia. kr. til 7,2 mia. kr. Ledelsen og bestyrelsen forklarer en markant nedbringelse med, »at DSB afskriver mere på det eksisterende materiel end der investeres i nyt«. Derfor har lån kunnet indfries.

Det understreges samtidig, at DSB står foran markante investeringer i nyt togmateriel de kommende år. DSB's bestyrelsesformand Peter Schütze udtaler:

»Det er lykkedes at opnå et tilfredsstillende resultat i et vanskeligt år, som har været påvirket af store sporarbejder. Vi har klargjort organisationen til at påbegynde de helt nødvendige investeringer i nyt materiel de kommende år.«

For 2016 forventer DSB til gengæld et dyk i overskuddet, så det lander omkring 300 mio. kr.  før skat. Det skyldes bl.a. nye, kommende sporarbejder på Fyn, øgede omkostninger fra den aktuelle grænsekontrol mod Sverige samt en reduceret betaling i trafikkontrakten med staten.

DSB (mio. kr.) 2015 2014
Indtægter i alt 12.258 12.772
Resultat før af- og nedskrivninger 2.926 3.449
Resultat før skat 580 670
Årsresultat 446 482

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.