Erhverv

Nyt ejendomsmedie vil skabe gennemsigtighed i branchen

Det nystartede branchemedie Ejendomswatch vil gå bag milliardinvesteringerne i ejendomsbranchen og stille skarpt på sektorens mest markante personer. Det skal bidrage til at gøre branchen mere åben og transparent, siger redaktør Jørgen Bendsen.

Det nye medie Ejendomswatch går i luften 1. marts med fokus på såvel milliarder som mursten og mennesker i branchen.

Ejendomssektoren kan se frem til skarp og grundig journalistik, når det nye branchemedie Ejendomswatch går i luften tirsdag 1. marts. Det nye medie vil gå tæt på de milliarder, der hver dag flyttes rundt i en af landets mest pengekrævende sektorer, og på de personer, der står bag de gode og mindre gode investeringer.

»Rå mængder kapital, der ikke finder megen forrentning i aktier og obligationer, bliver i disse år sat i ejendomme og nye bolig- og erhvervsområder. Men hvem er de personer, der investerer milliarderne, bl.a. fra vores fælles pensionsformue? Og kunne det tænkes, at nogle investeringer er bedre end andre? Det er noget af det, som Ejendomswatch har tænkt sig at se nærmere på,« siger Jørgen Bendsen, der efter 14 år som journalist på dagbladet Børsen er tiltrådt som redaktør på Ejendomswatch...

BRANCHENYT
Læs også