Erhverv

Tysk slagterikoncern tromler ind i Danmark

Den tyske slagterigigant Tönnies er oppe i fuld fart i Danmark allerede inden fusionen med Tican.

Artiklens øverste billede
Clemens Tönnies, øverste chef for Tönnies Fleisch, som i et meget højt tempo erobrer markedsandele i Danmark.

Mens det totale antal af slagtninger i Danmark stagnerer, tordner den tyske slagterikoncern Tönnies frem og vinder markedsandele.

Tönnies har netop overtaget Danmarks næststørste slagteriselskab Tican, men allerede inden dette opkøb for alvor får effekt, har Tönnies skruet voldsomt op for aktiviteterne i Danmark.

Den tyske koncern har netop offentliggjort nøgletal for udviklingen i selskabets danske datterselskab SB Pork, som i en årrække har drevet slagteri i Sydjylland. Det fremgår, at SB Pork i 2015 har øget antallet af slagtninger med 9 pct. til næsten 1,8 mio. og har realiseret en omsætning på omkring 1,9 mia. kr.

Væksten i antallet af slagtninger er realiseret i et svagt faldende marked, og Tönnies vinder dermed markedsandele i et meget højt tempo.

Tican slagtede i 2015 næsten 1,9 mio. grise, så den kommende sammensmeltning af SB Pork og Tican vil medføre, at Tönnies får kontrol over i alt 3,7 mio. danske grise - svarende til 19 pct. af det danske marked.

Tönnies har endnu ikke offentliggjort det fulde regnskab for 2015, men koncernen har tidligere år betalt dyre lærepenge for at trænge ind på det danske marked. SB Pork har gennem flere år haft store underskud, og det tyske moderselskab har været nødt til at pumpe friske penge ind i selskabet. I 2014 kom SB Pork dog ud med et lille overskud.

Den kommende sammensmeltning med Tican vil give SB Pork og Tönnies flere strenge at spille på i Danmark og formentlig forbedre selskabets muligheder for at opnå overskud.

Mens Tönnies øger antallet af slagtninger i Danmark har branchens gigant Danish Crown i 2015 haft en tilbagegang på 2 pct. til 14,4 mio.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.