H+H International tror på vækst i salg og indtjening i 2016
Både toplinjen og driftsresultatet ventes at stige i 2016 i H+H International.
Ritzau Finans
Porebetonproducenten venter i år en organisk vækst i omsætningen på 3 til 4 pct., samt et driftsresultat før af- og nedskrivninger samt særlige poster (EBITDA) på 190 til 210 mio. kr.
I 2015 omsatte H+H for 1.621 mio. kr. og leverede et driftsoverskud på 182 mio. kr. før særlige poster.
Det fremgår af selskabets årsrapport for 2015.
H+H venter desuden investeringer for omkring 80 mio. kr. i år eksklusive køb og frasalg.
Tabel for H+H Internationals årsregnskab af 2015:
| Mio. kr. | Hele året 2015 | Hele året 2014 |
|---|---|---|
| Omsætning | 1.621,0 | 1.379,9 |
| EBITDA | 232,4 | 137,4 |
| EBIT | 130,4 | 45,0 |
| Nettoresultat | 39,3 | -23,1 |

