Derfor har Lagkagehuset brug for en whistleblowerordning

Det kan godt virke pudsigt at støde på Lagkagehusets navn i selskab med Mærsk, Vestas og Lego.

Det mener Lagekagehusets direktør, Jesper Friis, vist også. I hvert fald får bemærkningen ham til at grine kort, inden han fortæller, at det ikke er ham, der står bag, at Lagekagehuset er at finde på listen over private virksomheder med whistleblowerordninger.

Beslutningen ligger hos ejeren, FSN Capital. Whistleblowerordninger er nemlig et krav i alle FSN’s porteføljeselskaber.

Thomas Broe-Andersen, partner i FSN, kan fortælle, at Lagkagehuset faktisk har haft en intern whistleblowerordning siden opstarten i 2008. Kæden fik imidlertid først godkendelse til en elektronisk ordning hos Datatilsynet i fjor.

Skulle en medarbejder fange en butikschef i at stjæle fra kassen i bagerkæden, kan medarbejderen nu uden at frygte for sit job nemt få kontakt med personer højere oppe i systemet, som kan sikre, at bestyrelsen og ejerkredsen får besked.

Ifølge Thomas Broe-Andersen har Lagkagehusets whistleblowerordning aldrig været i brug. Det har den dog i visse af kapitalfondens andre porteføljeselskaber, og ordningen er nyttig, når man vil sikre, at man laver ansvarlige investeringer, mener han.

»Ordningen er en del af vores kontrolsystem. Vi har etableret etiske retningslinjer i alle vores porteføljevirksomheder, men skulle der alligevel være brodne kar, skal systemet gøre det muligt for medarbejderne at oplyse om bestikkelse, tyveri, hvidvaskning, sexchikane, regnskabssvindel og andre graverende forhold, der går klart imod den måde, vi ønsker at agere på,« siger Thomas Broe-Andersen.

Foruden Lagkagehuset fylder repræsentanter fra detailhandlen ikke meget på listen over indehavere af godkendte ordninger. De kan ellers fungere godt i kæder, hvor der er langt mellem medarbejder og leder, siger juraprofessor ved Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted. Han mener, at mange flere virksomheder kunne have glæde af at oprette whistleblowerordninger.

Også professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze ser »udviklingspotentiale på området«. Typisk giver det dog bedst mening, at de større virksomheder etablerer sådanne ordninger, mener han. Det kan nemlig være svært for små virksomheder at garantere en reel anonymitet for whistleblowers, og det kan være et problem i tilspidsede sager.