Akademikerne til de faglærte: Stop nu de tåbelige angreb
Dagen før regeringen tager hul på nye trepartsforhandlinger om fremtidens uddannelsessystem, strides de faglige organisationer om, hvilke faggrupper der bliver mest brug for på arbejdsmarkedet de kommende år.
Forud for fredagens trepartsforhandlinger om uddannelsessektoren anklager hovedorganisationen Akademikerne forbundene Dansk Metal og HK for at undergrave akademikernes betydning for det danske arbejdsmarked i forsøget på at fremme de egne medlemmers interesser.
Det sker, efter at de to og andre i den seneste tid har kørt hårdt på med budskabet om, at der i løbet af få år vil være 55.000 flere højtuddannede, end der bliver brug for på arbejdsmarkedet, mens der omvendt kommer til at mangle over 25.000 faglærte. Bl.a. har LO-forbundene talt om massiv »overuddannelse« af de højtuddannede, mens formanden for HK Privat, Simon Tøgern, har kaldt uddannelse for »den nye klassekamp«.
Den skarpe tone i debatten skal ses i lyset af, at de kommende trepartsforhandlinger ventes at sætte en ramme for, hvor mange og hvilke typer af folk, fremtidens arbejdsmarked skal bruge, og ikke mindst hvor mange penge de forskellige grupper skal have til uddannelse.
Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitet og ekspert i arbejdsmarkedspolitik, forklarer slagsmålet om indflydelse på indhold og fordeling af pengene sådan:
»Det er det sædvanlige fordelingsslagsmål, som fagbevægelsen har kørt siden 1870’erne. Her er det bare i egne rækker, men det er en positioneringskamp, fordi man via den offentlige meningsdannelse vil påvirke politikerne til at tilgodese ens egne interesser. Og det er et stort problem, at man begynder den fordelingskamp, før man ved, hvilke fremtidsudsigter de enkelte erhverv og brancher har.«
Men LO-kritikken er helt skævt, lyder det fra Akademikerne, for akademikerne er væltet ud i de private virksomheder, ledigheden er lav og beskæftigelsen er steget markant mere end mange andres.
»Debatten er helt forfejlet, og vi kan simpelthen ikke se noget i tallene om, at der er overuddannelse. Om noget skal vi passe på, at vi ikke underuddanner os, for det store problem er, at vi har alt for mange, der ikke uddanner sig. Der er ikke det beskæftigelsesproblem, som nogen forsøger at gøre det til,« siger formanden for Akademikerne, Lars Qvistgaard, der repræsenterer mere end 300.000 medlemmer.
Det er noget forfejlet sludder at tale om, at Danmark alene skal leve af og satse på faglærte ,
Angrebene fra LO-forbundene vækker også vrede i den faglige organisation Djøf, der bl.a. repræsenterer jurister og økonomer.
»Der er ikke noget grundlag for at have så stort fokus på det, for akademikerledigheden er i stort omfang lavere end de faglærtes. Der er behov for både faglærte og akademikere, så det er noget forfejlet sludder at tale om, at Danmark alene skal leve af og satse på faglærte,« siger Allan Luplau, formand for Djøf Privat.
Ifølge nye tal fra både Djøf og Akademikerne er der kommet 100.000 flere akademikere igennem systemet de seneste 20 år, beskæftigelsen blandt akademikerne er steget mere end for de fleste andre uddannelsestyper, og ledigheden er lav.
Vi kalder bare på lidt realisme.
Til det siger Dansk Metals formand, Claus Jensen:
»Vi kalder bare på lidt realisme. Vi siger ikke, der ikke skal uddannes akademikere – der skal bare uddannes det rigtige antal. Og akademikernes tal fortæller om fortiden, vi kigger på fremtiden,« siger han, mens formand i HK, Kim Simonsen, tilføjer:
»Jeg synes, at der skal være de akademikere, men den akademiske viden siger, at der er brug for flere faglærte, mens vi får overskud af akademikere og ufaglærte.«