Aftale åbner nyt kæmpe marked for danske fødevarer
Danmark og Indonesien har indgået en samarbejdsaftale, som skal sikre, at danske virksomheder får bedre adgang til at sælge fødevarer og landbrugsteknologi i det folkerige land.
Indonesien har omkring 250 mio. indbyggere og en hastigt voksende middelklasse, som i stigende grad efterspørger fødevaresikkerhed og har købekraft til at betale for varerne.
Til gengæld for den forbedrede markedsadgang skal de danske virksomheder hjælpe med at styrke fødevaresikkerheden og landbrugsproduktionen i Indonesien. Dette noget-for-noget princip har også været brugt som adgangsbillet til det kinesiske marked, hvor blandt andet Arla er involveret i et samarbejde, som skal forbedre fødevaresikkerheden i den lokale produktion.
Den nye landbrugsaftale med Indonesien er underskrevet af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og hans indonesiske kollega, Arman Sulaiman.
»Både Danmark og Indonesien er landbrugsnationer. Danske virksomheder kan forsyne den hastigt voksende middelklasse i Indonesien med sikre fødevarer, og danske virksomheder kan levere udstyr og knowhow til at styrke Indonesiens egen produktion,« påpeger Esben Lunde Larsen.
Han vurderer, at aftalen vil gavne Indonesien og samtidig sikre danske arbejdspladser i fødevareindustrien.
I 2015 eksporterede den danske fødevareklynge for beskedne 228 mio. kr. til Indonesien, så der er masser af potentiale for at gøre det bedre. Foreløbig består den danske eksport til Indonesien især af mejerivarer, korn, fisk og skaldyr samt teknologi og maskiner.
Den indonesiske landbrugsminister betegner Danmark som ”førende inden for grøn teknologi” .
»Hvis teknologien er den rette og passer til Indonesien, så er den meget velkommen. Samarbejdsaftalen giver begge lande mange muligheder,« siger Arman Sulaiman.
I brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer vurderer direktør Flemming Nør-Pedersen, at der er et stort potentiale for eksport af blandt andet dansk fødevareteknologi, som kan hjælpe virksomhederne i Indonesien med at sikre fødevarekvaliteten og fødevaresikkerheden.
»Landbrugsaftalen er en ramme, der skal udfyldes. I første omgang kunne det være i form af partnerskaber og siden gerne i form af egentlige kommercielle handelsaftaler,« siger Flemming Nør-Pedersen.
