Fortsæt til indhold

Private pensioner skal puste liv i dansk iværksætteri

Det skal blive lettere for pensionsopsparere at investere i virksomheder, mener erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Erhverv
Ritzau Finans

Hvis de nuværende rigide regler bliver liberaliseret, vil milliarder blive sluppet fri i det danske erhvervsliv, hvilket især vil gavne iværksættervirksomheder.

Det skriver dagbladet Børsen.

- Jeg er positivt indstillet over for at få liberaliseret regler, der begrænser, at man kan bruge private pensionsopsparinger på investeringer i iværksættervirksomheder, siger Troels Lund Poulsen til Børsen.

Det vurderes, at danskerne har mere end 483,4 mia. kr. stående i private pensionsopsparinger, som for eksempel ratepension eller kapitalpension. Brancheforeningen DVCA har regnet sig frem til, at erhvervslivet kan blive 132 mia. kr. rigere, hvis der bliver åbnet for pensionsopsparingerne.

I dag lyder reglerne, at man skal have minimum 0,5 mio. kr. stående på en privat pensionskonto, før man må investere i en iværksættervirksomhed. Derudover skal man investere minimum 100.000 kr. og højst 50 pct. af den del af opsparingen, der er på over 2 mio. kr.

Artiklens emner
DVCA
Troels Lund Poulsen