Fortsæt til indhold

AB Inbev accepterer salg af Grolsch og Peroni

Erhverv
/ritzau/FINANS

AB Inbev har nu accepteret det japanske bryggeri Asahi Groups tilbud om at købe ølmærkerne Peroni og Grolsch for 2,55 mia. euro.

Det sker for at sikre konkurrencemyndighedernes opbakning til AB Inbevs køb af bryggeriet Sabmiller, der tidligere distribuerede de to ølmærker, rapporterer Bloomberg News.

Aftalen med Asahi er betinget af, at opkøbet af Sabmiller går igennem.

Tidligere har Carlsberg været nævnt som en mulig køber af mærkerne, men de rygter blev manet til jorden af bestyrelsesformand Flemming Besenbacher i starten af året.

Asahis bud på ølmærkerne blev offentliggjort den 10. februar.

Artiklens emner
Grolsch
Peroni