American Express overrasker positivt
/ritzau/FINANS
Den amerikanske finanskoncern American Express overraskede positivt i regnskabet for første kvartal som blev offentliggjort efter børstid onsdag.
Finanshuset rapporterede et overskud per aktie på 1,45 dollar, hvor analytikerne havde ventet et overskud på 1,33 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News' prognose-gennemsnit.
Nettoindtjeningen faldt 6,5 pct. til 1,43 mia. dollar fra 1,53 mia. dollar.
Omsætningen var 8,1 mia. dollar, eller marginalt mere end analytikerne havde estimeret.
Aktien steg knap 4 pct. i eftermarkedet efter en stigning på 2,3 pct. i den ordinære børstid.

