Skatterådet godkender Nykredits omstridte kundemodel

Efter måneders stormvejr vandt koncernchef Michael Rasmussen tirsdag en vigtig sejr på vegne af sine kunder.

Finans erfarer, at Skatterådet afgjorde, at kunderne slipper med en lempelig beskatning, når Nykredit indfører sin nye og omstridte kundemodel, der kort fortalt går ud på at hæve priserne, børsnotere Nykredit og hvert år kanalisere en del af prisstigningerne tilbage til kunderne.

Nykredit har hele tiden ment, at den del af prisstigningerne, som kunderne får tilbagebetalt, kun skal beskattes som kapitalindkomst (svarende til 33,6 pct. for en boligejer i en gennemsnitlig kommune) og ikke som almindelig skattepligtig indkomst (svarende til 52,7 pct. for danskere, der betaler topskat i en gennemsnitlig kommune).

Den betragtning er Skatterådet enig i. Når Nykredit derfor indfører KundeKroner, slipper kunderne med at blive kapitalindkomstbeskattet.

»Vi er glade for, at Skatterådet har bekræftet vores fortolkning af lovgivningen. Vi ser nu frem til at kunne arbejde videre med KundeKroner, der som forventet kan gennemføres på den bedst mulige måde for vores kunder. KundeKroner bliver en stærk fordelsmodel, som kommer vores kunder til gode, fordi de bliver kunder i en unik, foreningskontrolleret børsnoteret virksomhed,« siger Michael Rasmussen.

Kort fortalt betyder det:

Hvis en kunde i 2016 betaler 1.000 kr. ekstra i bidragssats, udløser det et skattefradrag på 336 kr. (fordi fradraget udgør 33,6 pct.). Det giver en efter skat-prisstigning på 664 kr.

I 2017 sender Nykredit en rabat på 1.000 kr. tilbage til kunden før skat. Det udløser en beskatning på 336 kr., fordi Skatterådet har fastslået, at rabatten skal betragtes som kapitalindkomst. Dermed svarer den nye beskatning til det fradrag, som kunden oprindelig fik.

Skattemæssigt stilles kunden derfor ikke dårligere, end hvis Nykredit ikke havde kradset pengene ind hos kunden og tilbagebetalt dem.

Men det betyder ikke, at kunderne slet ikke kommer til at mærke, at Nykredit hæver priserne og går på børsen. For Nykredit sender ikke hele prisstigningen tilbage til kunderne som rabatter.

Ifølge koncernchef Michael Rasmussen er det nødvendigt at hæve priserne for at få eksterne investorer til at købe en del af aktierne, når Nykredit sendes på børsen i løbet af de kommende år. En del af prisstigningerne ender dermed som aflønning af de eksterne investorer.

Kunderne ved heller ikke, hvor stor en del af den prisstigning, som de eksterne ejere ikke skal have, som de får tilbageført. Det beslutter den dominerende ejer, Foreningen Nykredit, løbende år efter år. Det er på nuværende tidspunkt derfor kun meldt ud, at kunderne får 600 mio. kr. næste år. Det svarer til 1.000 kr. før skat pr. 1 mio. kr. i realkreditlån.

I grafikken herunder kan effekten af prisstigningerne og næste års rabat ses for de forskellige lånetyper. Der er taget udgangspunkt i et realkreditlån på 1 mio. kr., og det forudsættes, at kunden har en negativ kapitalindkomst, og at den er på under 100.000 kr., hvis man er et ægtepar (og under 50.000 kr. for enlige). De tal er gældende for langt de fleste kunder. Endelig er det forudsat, at man bor i en kommune med en gennemsnitlig beskatning af kapitalindkomst.