Danish Crowns nye topchef fjerner "til salg-skiltet"

Danish Crowns nye topchef, Jais Valeur, afblæser nu seks års jagt på eksterne investorer, som skulle tilføre slagterigiganten 4-5 mia. kr. i frisk kapital.

»Danish Crown er i dag et langt stærkere og mere veldrevet selskab, end dengang planerne om at tiltrække eksterne investorer blev søsat. I takt med de forbedrede resultater har vi fået en større selvtillid i selskabet, og tanken om at tiltrække eksterne investorer er ikke et tema på min dagsorden,« fastslår Jais Valeur.

Planerne blev fremsat i 2010, da Danish Crown netop havde været igennem fire meget alvorlige kriseår, hvor man blev fuldstændig udkonkurreret af de store tyske slagteriselskaber.

De tyske selskaber havde på det tidspunkt en langt højere indtjening og betalte derfor en højere pris for landmændenes leverancer af grise. Det medførte, at de danske landmænd begyndte at sende millioner af levende smågrise til opfedning og slagtning i Tyskland, og den trafik tvang Danish Crown til at lukke en lang række danske slagterier.

Jais Valeur betegner perioden som en »nærdødsoplevelse« for Danish Crown, der er et andelsselskab ejet af danske landmænd.

Krisen fik Danish Crowns ledelse til at etablere et aktieselskab, som skulle gøre det muligt at tiltrække eksterne investorer eller eventuelt gå på børsen. Kombinationen af finanskrisen og Danish Crowns svage indtjening gjorde det imidlertid til et vanskeligt projekt at finde investorer med 4-5 friske, risikovillige milliarder til udvikling af en nødlidende slagterikoncern.

Så Danish Crown fortsatte på egen hånd med at udflage tusindvis af arbejdspladser til lande med lavere lønninger og samtidig automatisere de tilbageværende danske fabrikker.

Hestekuren virkede: Danish Crown har nu en højere indtjening end konkurrenterne i lande som Tyskland og Holland. Det er på den baggrund, at Jais Valeur har været en tur ude ved vejen foran hovedkontoret i Randers for at pille "til salg-skiltet" ned.

»Danish Crowns egenkapital er øget fra 4 mia. kr. til 7 mia. kr. (siden 2009, red.), og selskabets gearing (gæld ifht. indtjening, red.) er reduceret til 3,2, hvilket er ganske fornuftigt. Samtidig har udflagning og automatisering sikret, at selskabet atter er konkurrencedygtigt på indtjeningen,« påpeger Jais Valeur.

Mens Danish Crown i dag fremstår som en helt anderledes veldrevet virksomhed end for seks år siden, er selskabets ejere - de danske svineproducenter - fortsat i dyb økonomisk krise. Det er derfor begrænset, hvor meget mere kapital, de kan tilføre selskabet. Spørgsmålet er, om det begrænser selskabets udviklingsmuligheder?

»Nej, det gør det ikke. Jeg sidder ikke med attraktive projekter, som jeg må opgive på grund af kapitalmangel. Hvis det var tilfældet, ville vi blive nødt til at genstarte diskussionen om ekstern kapital,« siger Jais Valeur.

Han tilføjer, at ekstern kapital også har sin pris.

»Kravet vil være en forretning på minimum 10 pct., og de penge kan jo kun tages fra de nuværende ejere - landmændene. Derfor er ekstern kapital kun relevant, hvis det giver adgang til en fantastisk forretningsmulighed, som man ellers er afskåret fra,« siger Jais Valeur.

Han understreger, at tanken om at tiltrække ekstern kapital ikke nødvendigvis er opgivet for evigt. Planerne kan eksempelvis blive aktuelle, hvis virksomheden slår ind på en ny strategisk kurs eller helt nye muligheder opstår.

Danish Crowns forbedrede økonomiske styrke har blandt andet gjort det muligt for selskabet at betale 1,3 mia. kr. for de resterende 50 pct. af aktierne i Polens førende kødkoncern. Købet blev gennemført i 2014, og Danish Crowns gæld ultimo 2015 er på samme niveau som ultimo 2013, mens egenkapital og soliditet har været stigende i perioden.

Hos svineproducenterne hilses de nye signaler fra Danish Crowns topledelse velkomne.

»Dengang planerne om eksterne investorer blev lanceret, gav det god mening, fordi selskabets konkurrenceevne var katastrofalt dårlig. Situationen er en helt anden i dag. Når vi har en virksomhed, der er i god gænge, er der ingen grund til at inddrage ekstern kapital, som skal have del i selskabets indtjening. Det bedste er, hvis virksomheden på egen hånd kan udvikle sig og investere i mere forædling, som kan sikre en højere indtjening til andelshaverne,« mener Henrik Mortensen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter.