Fortsæt til indhold

Stenrige samlere tør ikke sætte store kunstværker til salg

Auktionshusene har svært ved at sælge værker fra selv de helt store navne.

Erhverv
Aktiefokus

Det britisk-amerikanske auktionshus Sothebys må efter den seneste auktion over impressionistisk og moderne kunst konstatere et fald på 61 pct. i salget af til 144,5 mio. dollar, hvilket er den dårligste udvikling inden for en kategori i New York siden 2009.

Men det er også det seneste tegn på afmatningen i auktionsmarkedet. Det skriver Bloomberg News, som fremhæver, at salget ramte under minimumsmålet på 164,8 mio. dollar, idet 21 af de 62 auktionsnumre forblev usolgte.

Den svage udvikling kommer lige i hælene på auktionshusene Christies og Phillips' auktioner med efterkrigstids- og moderne kunst, hvor salget også kun blev en brøkdel af det, der blev omsat for sidste maj.

I sidste måned skrev analytiker Taposh Bari fra finanshuset Goldman Sachs, at det ser ud til, at markedet for high-end kunst er på vej igennem en korrektion.

På auktionen på New Yorks Upper East Side fik et billede af Andre Derain ikke et eneste bud, og adskillelige værker af Pablo Picasso, Paul Gaugin samt Pierre-Auguste Renoir floppede også.

Sothebys chef for impressionistisk- og moderne kunst, Helena Newman udtaler, at det i høj grad er en afspejling af markedet lige nu, og hun fortæller, at markedet er meget kræsent og selektivt.

Det er især de dyre værker, der mangler på auktionen, idet kunstsamlerne er nervøse for markedet, siger auktionsmægler John Good, der forklarer, at kunstsamlerne ved, at de ikke kan få de rigtig høje priser for værkerne.

Så samlerne venter med at sælge, og det kan de tillade sig, for ifølge John Good er den gennemsnitlige kunstsamler stenrig, og er ikke tvunget til at sælge.

Tod Levin fra Levin Art Group udtaler, at kunstsamlerne foretrækker at sælge de virkelig dyre værker privat i stedet for via auktionshusene.

Artiklens emner
Sothebys