Paradis sætter alt ind på den amerikanske forretning
Is-kæden satser stort på den amerikanske del af forretningen, hvor den sjette butik snart åbner dørene. Den danske forretning er dog ikke helt glemt, forsikrer direktøren i forbindelse med årsregnskabet.
Det er den amerikanske del af forretningen, som lige nu stjæler meget af adm. direktør Martin Andersens tid, fortæller han over telefonen fra Los Angeles i USA.
"Vi har to divisioner, og vi bruger rigtig meget tid på den amerikanske del, og det er også derfor, jeg er herovre nu. Vi er i gang med at åbne en butik mere, vi har bygget et lille iskøkken,…


