Erhverv

Jysk kagefamilie tjener kvart milliard på citronmåner og p-tærter

Familien Eskildsens formue på slik og kager vokser. Virksomheden, der startede det hele, sætter rekord.

De legendariske citronmåner, der er fast inventar på mange kaffeborde rundt om i landet, er stadig en rigtig god forretning for den jyske erhvervsmand Erling Eskildsen.

Sammen med sin familie ejer han kagekoncernen Dan Cake, der har løftet både omsætning og indtjening til rekordniveauer. Det fremgår af selskabets nyeste årsregnskab.

Således omsatte Dan Cake sidste år for 774 mio. kr. og tjente 41 mio. kr. på det. Det er det bedste resultat i den familieejede virksomhed nogensinde.

Dan Cake har produktion i Danmark, Polen og Bangladesh og sælger primært sine citronmåner, skærekager og roulader til en række europæiske lande.

»I datterselskabet i Polen er der de seneste år investeret betragteligt i både produktionsudstyr og nye lagerfaciliteter. Polen og de omkringliggende lande anses som spændende markeder, hvor vi gerne vil fastholde samt udbygge vores position,« skriver ledelsen i regnskabet.

Det var Erling Eskildens far, Jens Eskildsen, der i 1931 stiftede et lille bageri i landsbyen Simmelkjær nord for Give og gjorde det til Dan Cake, en af verdens største producenter af kage.

I 1984 valgte familien Eskildsen at sælge Dan Cake til britiske Food Trends. Efter flere videresalg kom kagekoncernen igen på familiens hænder i 2004.

Siden har den tjent over 200 mio. kr. hjem til den midtjyske familie.

Erling Eskildsen er i dag formand for Dan Cake, der også har tyske Kuchenmeister i ejerkredsen. Den ene af hans tre sønner, Klaus Skov Eskildsen, er adm. direktør.

Citronmånerne og rouladerne er imidlertid kun en lille del af den diskrete Eskildsen-families imponerende forretningsimperium.

Gennem investeringskoncernen Givesco A/S ejer familien flere store slik- og kageproducenter i Danmark, herunder Carletti, kendt for sine p-tærter og skumbananer, OK Snacks, Cake House og Jacobsen Bakery.

Den største indtægtskilde kommer fra en aktiepost i industrikonglomeratet A/S Schouw & Co., som familien ejer 28 pct. af.

Samlet set omsatte Giveso A/S for knap 2 mia. kr. i 2015 og fik et overskud på en kvart mia. kr., viser et nyt regnskab. Egenkapitalen i koncernen er nu på 2,6 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.