Magten glider mere og mere over til forbrugeren
Rundspørge: Virksomheder skal tættere på deres kunder, hvis man spørger medarbejderne. Hvis kunderne opfører sig illoyalt, så er svaret at give dem nogle gode grunde til at være loyale. Men ved vi nok om dem?
Gamle vaner for vores indkøb står for fald. Vi søger information på nettet, og vi får uendeligt meget mere viden end for få år siden. På dyre specialvarer kan der være rigtig meget at hente på prisen, hvis man pristjekker på nettet. Men hvis vi gør det allesammen, så mister vi måske den lokale butik med specialviden, som kan hjælpe os med god rådgivning.…

