Fortsæt til indhold

Norske bank stævnes af Forbrukerråd for 690 mio. norske kr.

Det norske forbrugerråd har lagt an til et gigantisk søgsmål mod den norske storbank, DNB. Forbrukerrådet mener, at 150.000 småsparere har betalt 690 mio. norske kr. svarende til omkring 540 mio. kr. for meget i gebyrer og har derfor stævnet banken.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Forbrukerrådet oplyser endvidere, at stævningen er sendt i juni.

Stævningen omfatter tre aktiefonde i DNB. Og forbrugernes vagthund mener, at den norske storbank har markedsført disse fonde som aktivt forvaltet, og at kunderne dermed har betalt for at få et hold af medarbejdere, der skal udvælge aktier, som de tror vil give et bedre afkast end andre.

Forbrukerrådet anfører, at alle tre fonde i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2014 blev forvaltet passivt. Og at kunderne har betalt for meget.

Artiklens emner
DNB