Erhverv

Private p-selskaber putter rekordmange penge i kassen

Heftig vækst hos de største p-aktører herhjemme. Imens er det blevet dyrere at parkere ulovligt.

Artiklens øverste billede
Apcoa Parking, der bl.a. ejer Europark, tjente knap 17 mio. kr. efter skat på at drive sine p-anlæg. Q-Park fik overskud for første gang i fire år.

Landets to største private p-selskaber, Apcoa Parking og Q-Park, har gjort danskernes behov for at stille bilen til en god forretning.

Den samlede omsætning i de to selskaber var på 580 mio. kr. sidste år. Det er en vækst på 14 pct. – og den højeste omsætning nogensinde.

Apcoa Parking, der bl.a. ejer Europark, tjente knap 17 mio. kr. efter skat på at drive sine p-anlæg. Q-Park fik overskud for første gang i fire år.

»En pæn del af fremgangen kommer fra en række nye p-huse, som vi har åbnet. Derudover nyder vi godt af, at forbrugertilliden er høj og privatforbruget stigende. Når folk handler mere, parkerer de også mere – og så tjener vi flere penge,« siger Alex Pedersen, adm. direktør i Q-Park Danmark.

Apcoa Parking, der er Europas største parkeringsselskab, har haft succes med at reducere omkostninger og optimere arbejdsgange. Det fortæller den adm. direktør for selskabets danske forretning, Michael Christensen.

»Vi forventer yderligere vækst i 2016, hvor vi fortsat vil have stor fokus på kunderne og på digitalisering af parkering,« siger han.

Både Q-Park og Apcoa Parking bygger deres forretning på at indrette og drive p-anlæg i lufthavne, shoppingcentre mv. Og begge selskaber investerer heftigt i intelligente parkeringssystemer, der skal gøre det nemmere og smartere for bilister at parkere.

Bl.a. har Q-Park gang i et stort projekt – E-Park – der tilbyder en digital løsning til gæsteparkering.

Apcoa Parking er i gang med at udrulle et virtuelt bomanlæg kaldet "ANPR" (Automatic Number Plate Recognition). Det fungerer ved, at et kamera registrerer bilens nummerplade, når den kører ind på p-pladsen. I en betalingsautomat indtaster man sin bils nummerplade og betaler for den tid, man har holdt parkeret.

På vej ud af parkeringsområdet registrerer kameraet igen bilens nummerplade og stopper parkeringen.

Konkurrencen om bilisterne er ekstremt hård, mener Q-Parks direktør Alex Pedersen. Samtidig er det blevet væsentligt dyrere at leje og erhverve p-arealer - særligt i de store byer.

»Når det er tilfældet, skal vi forsøge at tjene pengene hjem, og det gør vi ved bl.a. at regulere prisen,« siger Alex Pedersen.

I fjor valgte flere private p-selskaber at hæve kontrolafgifterne for ulovlig parkering fra 650 kr. til 750 kr. Afgiften for ulovlig parkering på kommunale pladser ligger fast på 510 kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.