Rentehop kan tvinge tusindvis af landmænd fra hus og hjem
De kriseramte danske landmænd satser alt på, at renten forbliver lav. En rentestigning på 2 procentpoint vil fordoble antallet af danske landbrugsbedrifter, der har likviditetsunderskud. Og der er ingen udsigt til, at erhvervet kan trække sig selv ud af gældsklemmen.
Selv en moderat rentestigning vil sende chokbølger gennem det kriseramte danske landbrugserhverv og fordoble antallet af bedrifter, som har underskud.
Det fremgår af en analyse, som landbrugets rådgivningscenter, Seges, har udarbejdet for Finans.
»Vores analyse viser, at der ved de nuværende lave renteniveauer er 3.145 heltidsbedrifter med en samlet gæld på 78 mia. kr., som kører med likviditetsunderskud. Hvis renten stiger 2 procentpoint, vil der være 5.750 bedrifter, som har likviditetsunderskud, og disse bedrifter vil have en samlet gæld på 149 mia. kr.,« fortæller Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Seges.
Der er i alt omkring 11.000 danske heltidsbedrifter, så førnævnte rentestigning vil efterlade lidt over halvdelen af de danske landmænd med røde tal på bundlinjen. Analysen fra Seges bygger på landmændenes faktiske gæld, som den er opgjort i 2015-regnskaberne.
En vigtig pointe er, at Seges i beregningerne har indsat såkaldt "konjunkturneutrale" priser på mælk, svinekød mm. Dvs., at eksempelvis mælkeprisen, som aktuelt er ekstremt lav, i analysen er løftet op til et normalt, langsigtet niveau.
Dansk landbrug har en samlet gæld på omkring 370 mia. kr., hvoraf omkring 253 mia. kr. er placeret på de heltidsbedrifter, som er omfattet af analysen fra Seges. Desuden har 9 ud af 10 landmænd gælden placeret i variabelt forrentede lån.
Klaus Kaiser betegner det som helt afgørende, at landmændene kommer i gang med at afdrage på gælden, inden renten stiger.
»Lige nu og her er den store gæld til at leve med, fordi renten er så lav og formentlig forbliver det en rum tid endnu. Men gælden ligger under erhvervet som en bombe og tikker, for på et eller andet tidspunkt vil renten stige, og så kommer det meget høje gældsniveau frem i lyset,« advarer Klaus Kaiser.
En række små og mellemstore pengeinstitutter med stort landbrugsudlån vil blive hårdt ramt, hvis en rentestigning slår bunden ud af landbrugets økonomi.
»Problemet er, at en del af de mest gældstyngede landmænd er så pressede, at de ikke for alvor kan nå at nedbringe gælden, inden man risikerer en rentestigning. For dem kan et alternativ være at skifte til fastforrentede lån, som godt nok koster mere, men også åbner mulighed for en betydelig konverteringsgevinst, den dag renten stiger,« siger Claus E. Petersen, formand i brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter og direktør i Den Jyske Sparekasse.