Erhverv

Skats direktør vil hellere fyres end sige op selv

Jesper Rønnow Simonsen agter at fortsætte som skattedirektør, selv om det på mange måder ville være nemmere at stoppe.

Artiklens øverste billede
Skattedirektør Jesper Rønnow Simonsen er atter havnet på forsiderne på grund af dyre fejl i organisationen. Foto: Finn Frandsen

Det vigtigste spørgsmål i sagerne om Skats svigtende inddrivelsessystem, manglende kontrol med udbyttebetalinger, forkerte ejendomsskatter og bøllemetoder over for borgerne er i virkeligheden ikke, hvor ansvaret for skandalerne skal placeres. For til trods for de tekniske omstændigheder og personlige fejlskøn i de mange forskellige sager, der har præget og plaget Skat de seneste år, så står direktør Jesper Rønnow Simonsen i sidste ende på mål for den store organisation. På godt og ondt. Selvfølgelig gør han det.

Sådan siger skattedirektøren i et interview med Finans i forlængelse af Berlingskes forsidehistorie om, at han tilbage i 2013 blev advaret om risikoen ved at sætte det mangelfulde inddrivelsessystem EFI i gang. Et system, der efterfølgende viste sig ude af stand til at følge loven, snart blev skrottet og foreløbig har kostet statskassen et tocifret milliardbeløb foruden at koste Skats it-direktør jobbet.

Men hvorfor sidder Jesper Rønnow Simonsen så stadig på posten? Fra skandale til skandale?

»Skat er nøglen til vores velfærdssamfund, og jeg vil gerne arbejde for, at det er mest muligt velfungerende. Vi har så bare været ekstremt udfordrede de seneste år med store organisationsændringer, komplicerede it-systemer og international usikkerhed,« siger direktøren og fortsætter:

»Jeg mener selv, at jeg har den rigtige profil til at stå i spidsen for Skat. Jeg tror på, at projektet kan lade sig gøre, og så længe jeg har ministerens tillid, agter jeg at fortsætte. Men dermed siger jeg også, at min fremtid har været oppe til diskussion i Skatteministeriet.«

Har den også været oppe til diskussion i din familie?

»Det vil jeg gerne holde privat. Men det er da ærgerligt, at det fylder så meget, for Skat er jo en dygtig organisation på langt de fleste områder,« siger Jesper Rønnow Simonsen og fortæller, at sagerne og skriverierne selvsagt påvirker organisationen og ledelsen.

Derfor betoner han, at Skat forsøger at lære af sine fejl inden for alle felter. Eksempelvis har organisationen i dag en helt anderledes tilgang til implementeringen af de store it-systemer, end det var tilfældet for 10 år siden, da arbejdet med det stærkt forsinkede EFI blev sat i gang. Dengang baserede Skat - det vil i praksis sige leverandørerne KMD og CSC - sig på den såkaldte vandfaldsmodel, hvor man så at sige afslutter og forsegler en fase i softwareudviklingen, før man går videre til den næste.

På den måde bevæger programmørerne sig strengt sekventielt fra kravspecifikationer til design til kodning og videre til installation og vedligeholdelse. Problemet er bare, at eventuelle fejl så følger med fra fase til fase frem for at blive rettet undervejs, hvilket mere eller mindre er den fælles forklaring på de offentlige it-skandaler herhjemme med navne som Amanda, Polsag og altså EFI. Samtidig er det forklaringen på, hvorfor Skat nu har adopteret et mere agilt udviklingsforløb - kaldet det korte sprint - med kontinuerlige tests og systemrettelser.

»Vi har forlængst taget til os, at vandfaldsmetoden ikke er måden at lave it-systemer på. Men Skat har i visse tilfælde desværre været tynget af sin arv og fanget af en forældet tankegang,« lyder det fra direktøren, som dog samtidig understreger, at Skat adlød de anbefalinger, der fulgte med advarslerne forud for idriftsættelsen af EFI-systemet i september 2013.

Dermed er vi tilbage ved de tekniske omstændigheder, der ganske vist er vigtige for at forstå fejlene, men forbigår selve hovedspørgsmålet: Hvorfor sidder Jesper Rønnow Simonsen stadig på posten?

»Det er i sidste ende ministerens afgørelse. Så længe jeg er direktør for Skat er min fornemste opgave jo at stå på mål for organisationen.«

Så du vil sådan set hellere fyres end at sige op selv?

»Det er ikke en valgmulighed, jeg bruger særlig meget tid på at overveje.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.