Ugens vindere og tabere: Endnu et spark til stolen under skattechefen
Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, var advaret om huller i et nyt inddrivelsessystem, som alligevel blev taget i brug og blev en dundrende fiasko, kom det frem denne uge. Lakridsmanden Johan Bülow solgte ud af sin succesforretning.
Vinder I
Johan Bülow, stifter, Lakrids by Johan Bülow
Den 32-årige iværksætter Johan Bülow har på ni år opbygget en millionforretning på produktion af lakrids. Det, der går igen i interviews med Bülow, er en sjælden kombination af forretningssind, passion for produktet og ambition på kundens vegne - måske nogle af hovedvejene til succes. I denne uge



