Erhverv

Falske chefer har snydt danske virksomheder for over 60 mio. kr.

En særlig type svindel er på fremmarch i Danmark. Danske banker er blevet ramt.

Artiklens øverste billede
For første gang har Finansrådet foretaget en rundspørge blandt de danske banker for at få et overblik over CEO Fraud.

En ny og udspekuleret form for it-svindel har kostet danske virksomheder over 60 mio. kr. i årets første seks måneder. Det viser tal fra bankerne.

Det drejer sig om direktørsvindel - også kaldet CEO Fraud - hvor svindlere lokker medarbejdere i virksomheder til at overføre store millionbeløb, eksempelvis til opkøb af virksomheder.

Svindlerne udgiver sig for at være virksomhedens topchef. Medarbejderne bliver så lokket til at overføre millionbeløb til eksempelvis opkøb af virksomheder.

For første gang har Finansrådet foretaget en rundspørge blandt de danske banker for at få et overblik over svindlen. Rundspørgen viser, at der i årets første halvår er kendskab til mindst 92 succesfulde svindelangreb med et samlet tab på over 60 mio. kr. til følge.

Derfor går Finansrådet, ligesom bl.a. Bagmandspolitiet og flere politikredse, nu ud og advarer mod svindelnummeret.

»Angrebene kan være meget velarrangerede. Kriminelle overvåger virksomheder – nogle gange ved at hacke sig ind i systemerne. De venter, til direktøren er på ferie, udenlands eller på anden måde utilgængelig, og så slår de til,« siger seniorkonsulent i Finansrådet Henriette Rolskov.

Ofte har svindlerne hacket sig ind på topchefens mailkonto eller med software ændret en mail, så den hos modtageren fremtræder med topchefen som afsender.

Den falske topchef skriver til til sin økonomiansvarlige, at der skal overføres et større millionbeløb til en udenlandsk konto, fordi de skal købe en virksomhed.

Det er fortroligt, og det skal gå stærkt.

I to konkrete sager har danske afdelinger af internationale virksomheder overført næsten 140 mio. kr. til svindlere, ifølge Bagmandspolitiet. Det lykkedes også svindlere at lokke 7 mio. kr. ud af Patent- og Varemærkestyrelsen, der kun med nød og næppe fik pengene tilbage.

Når pengene først er overført, er de som regel også tabt. Banken kan ikke få dem igen fra udenlandske konti uden videre.

Hos den danske virksomhed Welltec har man set talrige eksempler på denne type svindel. Heldigvis er angrebene blevet afværget.

»Angrebene er blevet så hyppige, at vi har valgt at køre interne informationskampagner for at advare mod dem og højne opmærksomheden. Det bedste forsvar er, at alle medarbejderne kender til angrebene, så de er forberedte og ved, hvorfor vores procedurer er vigtige,« siger Steen Pipper, it-direktør i Welltec.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.