Erhverv

Nationalbanken flytter møntproduktionen til Finland

Snart skal de danske mønter præges i Finland. Pengesedlerne skal sandsynligvis også trykkes i udlandet.

Artiklens øverste billede
Mønterne kommer ikke til at ændre udseende, selvom de i fremtiden skal præges i Finland.

Danmark skal ikke længere være selvforsynende med kolde kontanter. Den beslutning tog Nationalbanken allerede i efteråret 2014.

Derfor skal de fleste af medarbejderne ved Seddeltrykkeriet og Den Kgl. Mønt forlade deres job ved årets udgang. Fremover skal de danske mønter præges i Finland, og sedlerne skal forventeligt også trykkes i udlandet.

Det bliver enden på en æra. Ifølge Nationalmuseet blev der for første gang præget mønter i Danmark i Ribe i 700-tallet.

»Det værste er, at der ikke er en egentlig uddannelse i at præge mønter og trykke pengesedler. I seddeltrykkeriet har man en grunduddannelse som grafisk trykker, men det kræver mange måneders oplæring på seddeltrykkeriet for at lære finesserne. Det er dem, der har været der i mange år, der lærer de nye op,« siger formanden for HK it, medie og industri, Ulla Jeppesen, og fortsætter:

»Nogle af dem er godt nok tæt på pensionsalderen og vil selvfølgelig forsvinde, men de yngre mennesker vil søge ud i helt andre job, og det vil være næsten umuligt at genetablere den viden.«

Den finske virksomhed Mint of Finland har vundet en fireårig kontrakt og skal i fremtiden stå for at præge mønterne. Seddeltrykkeriet sendes først i udbud senere. Ulla Jeppesen har fundet beslutningen risikabel fra begyndelsen.

»Pengesedler skal jo produceres, så man er 110 pct. sikker på, at de ikke er til at forfalske. Det er jo ikke bare noget, man gør ved at putte en almindelig tryksag i en maskine. Derudover er der sikkerhedsmæssige konsekvenser ved, at så mange penge skal transporteres frem og tilbage mellem lande i EU,« siger hun.

Ifølge Nationalbanken vil der løbende være kvalitetskontrol og stikprøver, og Mint of Finland garanterer for transporten til Nationalbanken.

Det er blot ikke længere økonomisk forsvarligt for Nationalbanken selv at producere sedler og mønter, fortæller chef for Sekretariat og Kommunikation i Nationalbanken, Julie Holm Simonsen. Nationalbanken anslår, at omkostningerne kan nedbringes med ca. 100 mio. kr. frem til 2020.

»Besparelsen afhænger af, hvor mange mønter, der skal købes. Det koster godt en krone at præge en mønt i Nationalbanken, mens Mint of Finland kan gøre det for det halve. Det er en større besparelse, end vi oprindeligt havde forventet,« siger hun og fortæller, at Sverige og Norge allerede har outsourcet deres produktion.

Forbrugerne kan ikke forvente at opleve den store forskel. Mønterne vil ikke ændre udseende, lover Nationalbanken.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.