Erhverv

Novo-imperiets marmorsøjler slår revner - 70 milliarder smuldret væk

Fremtiden for Novo Nordisk og Novozymes tegner mere dyster end længe set. Det har ramt både Danmarks største pengetank og de store pensionskasser hårdt.

Artiklens øverste billede
Illustration: Finans

To af dansk erhvervslivs store vækstmaskiner, medicinalselskabet Novo Nordisk og enzymselskabet Novozymes, er efter succes på succes ved at køre fast i mudderet. Det rammer ikke bare virksomhedernes selvforståelse, men har alene i 2016 kostet landets suverænt største pengetank, Novo A/S, 69,5 mia. kr.

»Det gælder for begge selskaber, at der lige nu stilles spørgsmålstegn ved deres langsigtede vækstudsigter. Og det er netop de langsigtede vækstudsigter, som investorerne har været villige til at betale så meget for i de to aktier,« siger Rune Majlund Dahl, der dækker begge selskaber som analytiker i finanshuset DNB Markets i London.

Det er dog langt fra kun Novo A/S, der har tabt store summer på kursfaldene. Pensionskasserne PFA og ATP havde inden kursnedturen Novo Nordisk-aktier for 4,16 mia. kr. og 1,9 mia. kr., mens man ejede Novozymes-aktier for 279 mio. kr. og 557 mio. kr.

De to danske flagskibe har været kendt for at komme med forholdsvis konservative forventninger, og når de så er blevet efterfulgt af nedjusteringer, er markedets hammer faldet prompte. Novo Nordisk-aktien er i 2016 faldet med 23 pct., mens Novozymes er faldet 12 pct.

Først sænkede Novo Nordisk A/S sine langsigtede forventninger fra en vækst i driftsresultatet om året på 15 pct. til 10 pct., og i forbindelse med halvårsregnskabet fik forventningerne til den post et nyk ned, da man nu kun tror på, der kan leveres en vækst på 5-8 pct. mod tidligere 5-9 pct. i 2016.

De lavere forventninger til fremtiden for Novo Nordisk skyldes særligt, at de amerikanske storkunder i USA, verdens vigtigste medicinmarked, er blevet langt mere magtfulde. Det gør, at Novo Nordisk nu forventer lavere priser på diabetesmedicinen allerede fra 2017.

For Novozymes' vedkommende skyldes de mere dystre fremtidsudsiger den usikkerhed, som er forbundet med de fleste af de industrier, Novozymes A/S beskæftiger sig med. Det gælder ikke mindst de generelt pressede landbrugskunder og de kunder, som skal bruge enzymer til bioetanolproduktion.

»Det er ikke mig, der skal tolke det. Fonden og Novo A/S er langsigtede ejere i Novo Nordisk og Novozymes, og vi har langsigtet haft en fantastisk tilfredsstillende kursudvikling og afkast. Det er min tilgang til det,« siger en kortfattet Sten Scheibye, formand for Novo A/S, om markedets reaktion.

PFA vil ikke udtale sig om Novo Nordisk, mens underdirektør for danske aktie i ATP, Claus Berner Møller, er blevet »negativt overrasket« over, hvor ondt prisfastsættelsen i USA har gjort på Novo Nordisk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.