Erhverv

Landbruget ånder lettet op: Realkreditten skruer uret på afdragsbomben to år frem

Danske landmænd har afdragsfrie realkreditlån for næsten 170 mia. kr. Afdragsfriheden udløber snart på størstedelen af lånene, men erhvervet får efter alt at dømme lov at rulle afdragsbomben videre.

Artiklens øverste billede
Afdragsfrie lån for mere end 50 mia. kr. udløber på de danske landbrugsbedrifter inden udgangen af 2017. Erhvervet har frygtet, at det ville udløse en økonomisk katastrofe, men alt tyder nu på, at den bliver afværget.

Dansk landbrug bliver i løbet af få måneder ramt af en kæmpe bølge af lån, hvor afdragsfriheden udløber.

Erhvervet har afdragsfrie realkreditlån for i alt 168 mia. kr., og allerede inden udgangen af 2017 udløber afdragsfriheden på lån for 54 mia. kr. Det viser beregninger, som Finans har udført på baggrund af data fra Landbrug & Fødevarer. Ifølge en analyse fra Københavns Universitet vil udløbet af afdragsfrihed medføre, at landbrugets ordinære årlige afdrag alt andet lige vil stige fra 5,1 mia. kr. i 2015 til 10,7 mia. kr. i 2019.

Dette kunne indikere, at de kriseramte landmænd styrer direkte mod endnu en økonomisk ulykke.

Alt tyder imidlertid på, at langt størstedelen af landmændene i første omgang undviger den økonomiske mur.

Selv om den helt store bølge af afdragsfri hed først udløber i løbet af de næste tre år, er der allerede indhøstet visse erfaringer med konsekvenserne. I løbet af 2015 og 2016 har der været udløb af afdragsfrihed på landbrugslån for omkring 25 mia. kr., og set med landmændenes øjne har erfaringerne altovervejende været positive.

Fra både realkreditselskaber, banker og landbrugets egne økonomer og konsulenter lyder vurderingen, at udløbet af afdragsfrihed bliver tacklet på en måde, der ikke driver landmændene ud i konkurs eller tvangsauktion.

Jeg har ikke hørt om et eneste tilfælde, hvor en landbrugsbedrift er gået konkurs på grund af udløb af afdragsfrihed.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef, Seges.

»Vores indtryk er, at udløbet af afdragsfrihed bliver håndteret pragmatisk af realkreditselskaberne. Typisk finder man ud af at rulle (forlænge, red.) afdragsfriheden videre på hele eller dele af gælden. Det er virkelig glædeligt, at denne problematik – som potentielt kunne være blevet meget alvorlig – ser ud til at blive løst stille og roligt,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på landbrugets rådgivningscenter, Seges.

Han tilføjer:

»Jeg har ikke hørt om et eneste tilfælde, hvor en landbrugsbedrift er gået konkurs på grund af udløb af afdragsfrihed. Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at det forekommer, men det er i så fald kun undtagelsesvist. Realkreditselskaberne og bankerne vælger at håndtere udløbet af afdragsfrihed varsomt, fordi en mere hårdhændet håndtering kunne udløse langt større tab i den finansielle sektor,« vurderer Klaus Kaiser.

I den finansielle sektor er overvejelsen, at krav om afdrag fra landmænd, der ikke har pengene, vil resultere i endnu flere konkurser og tvangsauktioner.

»Det kan medføre nye prisfald på landbrugsbedrifter, sænke sektorens solvens yderligere og tvinge banker og realkreditselskaber til at hensætte endnu flere penge til tab. Ingen har interesse i at skubbe til sådan en udvikling. Derfor ser vi banker og realkreditselskaber arbejde tæt sammen om at finde løsninger for landmænd, der har afdragsfrie lån, som nærmer sig udløb,« siger Klaus Kaiser.

Hos en af landbrugets største kreditgivere - DLR Kredit - bekræftes det, at der findes pragmatiske løsninger i takt med, at de afdragsfrie lån udløber.

Disse sager kan vi håndtere ved at rulle afdragsfriheden helt eller delvist videre i to eller tre år ad gangen.

Jens Kr. A. Møller, adm. direktør i DLR Kredit

»Det generelle billede er, at udløbet af afdragsfrihed hos vores landbrugskunder ikke giver store problemer. Selv sagt er der en del af vores landbrugskunder, der er under så stort økonomisk pres, at de ikke er i stand til at afdrage på deres gæld. Disse sager kan vi håndtere ved at rulle afdragsfriheden helt eller delvist videre i en kortere årrække - typisk to eller tre år ad gangen,« fortæller Jens Kr. A. Møller, adm. direktør i DLR Kredit.

Han understreger dog, at der - for at begrænse tabsrisikoen - er grænser for, hvor længe afdragsfriheden kan rulles videre, og på hvor stor en del af gælden afdragsfriheden kan forlænges.

Hvis en landmand er i så store økonomiske vanskeligheder, at han ikke kan betale afdrag, vil hans lån ofte være klassificeret som værdiforringende. Denne klassificering åbner mulighed for, at realkreditselskaberne kan forlænge afdragsfriheden for hele gælden som en såkaldt tabsbegrænsende foranstaltning.

Det ville være et kæmpe selvmål, hvis vi krævede afdrag, som skubbede en masse landmænd i retning af konkurs.

Jens Kr. A. Møller, adm. direktør i DLR Kredit.

»Hvis belåningen står nogenlunde sikkert, giver det ikke meget mening at presse vores landbrugskunder til at betale store afdrag, som de kun kan betale ved at gå i banken og låne pengene til en højere rente. Det ville være et kæmpe selvmål, hvis vi krævede afdrag, som skubbede en masse landmænd i retning af konkurs. Vi kigger på det individuelt og har en tæt dialog med landmandens bank om løsningsmodeller,« fortæller Jens Kr. A. Møller.

DLR Kredit ejes af en lang række lokale og regionale pengeinstitutter, og de fleste af disse har mange kriseramte landmænd på bøgerne.

Ingen har interesse i at presse landmanden ud over kanten.

Claus E. Petersen, formand i brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter

»Landbruget har mange alvorlige problemer, men udløbet af afdragsfrihed kommer ikke til at vælte læsset. De lave mælkepriser er et langt større problem. Udløbet af afdragsfrihed bliver der fundet løsninger på i et samarbejde mellem landmand, pengeinstitut og realkreditselskab. Ofte ruller man afdragsfriheden helt eller delvist videre, fordi ingen har interesse i at presse landmanden ud over kanten. Erfaringen viser, at der går meget store værdier tabt, når en landbrugsbedrift går konkurs,« siger Claus E. Petersen, formand i brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter og direktør i Den Jyske Sparekasse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.