Erhverv

For første gang i årevis: Prisen på mælk stiger

Der er måske et lille håb for de overlevende danske mælkeproducenter.

Artiklens øverste billede
Mælkeleverancen falder, fordi flere landmænd har opgivet produktionen. Men der går noget tid, før de højere priser på mælk slår igennem hos bønderne. Foto: Casper Dalhoff

Efter flere års økonomisk ørkenvandring blafrer et lys nu for enden af tunnelen for de hårdt pressede danske mælkeproducenter.

Det vurderer økonomer på baggrund af det seneste fødevareprisindeks fra FN's landbrugsorganisation, FAO.

For tredje måned i træk stiger de globale priser på mejeriprodukter. Det er stærkt tiltrængt nyt for de omkring 3.300 danske mælkeproducenter, der har overlevet et stadigt hårdere udskillelsesløb.

- Der er små prisstigninger på vej også for de danske mælkeproducenter. Efter lave priser i en lang periode falder mælkeleverancerne nu, fordi nogle opgiver produktionen.

- Det er også det, der skal til, for at priserne kan rette sig igen på verdensmarkedet, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i landbrugets vidensbank, Seges.

Mælkekvoternes forsvinden i EU-landene i april sidste år betød, at de landmænd, der havde mulighed for det, skruede op for produktionen for at afbøde effekten af de lave mælkepriser.

- Øget produktion var for mange et forsøg på at indhente indtjeningstabet, når de i forvejen havde produktionsapparatet og derfor let kunne sætte nogle ekstra køer ind, siger Klaus Kaiser.

Men det seneste år har markedet blot sat priserne under yderligere pres.

Ifølge beregninger fra Seges er mindst 700 af de resterende 3.300 mælkeproducenter kriseramte og 400 direkte konkurstruede.

- Mælkekvoternes forsvinden betød, at markedet blev oversvømmet med mælk. Det har forlænget perioden med meget lave priser markant og udsat det nødvendige udskillelsesløb, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Frank Øland.

- Men nu øjner vi endelig lidt lys for enden af tunnelen. Håbet er, at de forbedrede priser slår igennem hos de danske mælkeproducenter i løbet af de næste tre til seks måneder. Så vinderne bliver dem, der kan holde ud i så lang tid, siger han.

Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet forventer, at to tredjedele af de nuværende 3.300 mælkebønder vil forsvinde over de næste 25-30 år.

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.