Erhverv

Vidste du, at du er 16 år på offentlig forsørgelse?

Den gennemsnitlige dansker bliver i sin erhvervsaktive levetid forsørget af det offentlige i 16 år. Det er alt for meget, mener Cepos, der er klar med grønthøsteren, mens AE ikke rigtig kan se et problem.

Den gennemsnitlige dansker er 16 år på offentlig forsørgelse.

Det viser et svar fra Finansministeriet til folketingets finansudvalg, der har set på en række ydelser for de 18 til 64-årige, mens de arbejder i 28 år (pga. regnemetoden giver det ikke 46 år, red.)

I oversigten fremgår det, at det især er SU’en. Omregnet er gennemsnitsdanskeren ifølge den borgerligt liberale tænketank Cepos 5 år på SU. Det omfatter også unge på gymnasiale uddannelser, de såkaldte café-penge, samt videregående uddannelser, og det er alt for længe, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han ser de 16 år på offentlig forsørgelse som bevis på, at der kan skæres både i ydelsernes størrelser eller helt fjerne nogle af dem. Eksempelvis bør SU’en fjernes for gymnasieelever og kandidatuddannelserne, som i stedet kan få et lån, lige som kontanthjælpen bør sænkes.

»Der er mange lavthængende reformfrugter, der bør plukkes, så danskerne kan tilbringe mange flere år i aktiv beskæftigelse. Det giver vækst, og der kommer desuden et råderum, som kan finansiere lavere skatter og afgifter. Dagpengene er en forsikringsordning, hvor staten medfinansierer udgifterne. De maksimale dagpenge er nogenlunde på niveau med mindstelønnen og det giver incitamentsproblemer. Sænkede man dagpengene med 10 pct., ville det give 13.000 flere i beskæftigelse. Stoppede man efterlønnen helt fra 2018, ville det give 40.000 ekstra. Så der er rigeligt med muligheder for at nedbringe antallet af år, hvor man forsørges af det offentlige,« mener Lundby. 

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, er direktør Lars Andersen mere forbeholden over for værdien i at skære. Han peger på, at efterlønnen udfaser sig selv ved, at vi har valgt at have et års barsel,

»De 16 år er ikke alarmerende højt. SU er den dominerende ydelse, og det er smaddergodt, for vi vil gerne have uddannet folk. Man kan diskutere fordelingen, men SU’en er et plus. Dagpenge og kontanthjælp skal vi have mere vækst for at nedbringe. Så er der reelt to poster tilbage, som handler om at folk bliver syge. Vi kan godt se på, hvordan man kan få flere over i beskæftigelse, men så skal du gøre op med den måde, vores system er indrettet på,« lyder det fra Lars Andersen, der peger på, at den danske beskæftigelse er høj til sammenligning med de lande, der ikke har samme sociale sikkerhedsnet.  

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.