Erhverv

Her er den nye Playstation 4 Pro: Med 4K-support og bedre grafik

Sony har lanceret to nye Playstation-konsoller: Playstation Slim og Playstation Pro. Sidstnævnte byder på muligheden for at spille udvalgte spil i 4K-kvalitet.

Artiklens øverste billede

Det blev til to nye Playstations ved onsdagens Sony-event, der blev overskygget af Apples store iPhone 7-lancering.

Den ene af de to modeller hedder Playstation Slim, og der er som navnet antyder tale om en mindre og tyndere version af den allerede velkendte Playstation 4. Og det var det.

Den anden nyhed er Playstation 4 Pro: En Playstation 4 med et moderniseret udseende, en hurtigere processor, bedre grafik og som ikke mindst understøtter spil i 4K-opløsning.

Der er her ikke tale om en helt ny konsol, men mere en opgradering af den tidligere Playstation 4 på samme måde, som Apples opgraderede iPhonen fra iPhone 6 til iPhone 6S.

Ud over 4K-opløsning og HDR i visse spil (heriblandt For Honor, Watch Dogs 2, Horizon Zero Dawn, Fifa 17 og Battlefield 1), kan Playstation 4 Pro også vise 4K-materiale fra blandt andet Netflix og YouTube, der begge snarligt kommer med en ny app til Pro-konsollen.

Måske overraskende kan Playstation 4 Pro ikke afspille 4K-Blue Ray-diske. Det har ellers været Sonys mål i livet at promovere Blue Ray-diske som fremtidens medie.

Playstation 4 Pro udkommer den 10 november til en pris på 300 euro - cirka 2.800 kroner før dansk moms.

Læs også: Apples nye iPhone 7 kommer til Danmark om ni dage: Den er vandafvisende og har et vildt kamera

Eksisterende Playstation 4-spil kan spilles på den nye Playstation 4 Pro, men visse spil vil blive afviklet i den flottere 4K-opløsning - hvis du altså ejer et 4K-fjernsyn. Derudover hæver PS4 Pro-konsollen frameraten til 60 fps i spil på de mere udbredte FullHD-fjernsyn.

Ud over en GPU med dobbelt så meget grafisk computerkraft (fra AMD's nye Polaris-serie) byder Playstation 4 Pro også på en 1 terabyte harddisk og muligheden for at vise visse spil i HDR-kvalitet. 

HDR står for High Dynamic Range, og det er en teknologi til at genskabe en mere korrekt farvegengivelse i det givne spil eller video - hvis altså dit fjernsyn kan vise HDR.

Ældre Playstation 4-konsoller vil modtage en opdatering i næste uge, så også de kan vise spil i HDR-kvalitet.

Læs også: Microsoft løfter sløret for næste års spillekonsol: 4K-spil, VR og vilde specifikationer

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.