Erhverv

Guldregn over Nets-chefer bekymrer nye investorer

Nets' ledelse risikerer at miste en del af motivationen, når de bliver økonomisk uafhængige i forbindelse med børsnoteringen, lyder det fra investorer.

Artiklens øverste billede
Adm. direktør Bo Nilssons andel i Nets står til at blive mellem 700 og 800 mio. kr. værd, når Nets børsnoteres. Foto: Charlotte de la Fuente

Ledelsen i Nets kan blive forgyldt så voldsomt i forbindelse med den kommende børsnotering, at det risikerer at skade selskabets fremtid.

Det frygter en række toneangivende investorer, der påpeger, at den økonomiske uafhængighed, som mange af de ledende medarbejdere opnår, kan svække deres lyst til at give den en ekstra skalle eller få dem til at søge nye græsgange.

Kapitalsfondsejede Nets, der bl.a. står bag Dankort og Betalingsservice, stormer mod en børsentré og ventes at lande i kurslisterne senest 27. september. Det vil forgylde 70 ledende medarbejdere med 1,6-2,4 mia. kr., hvoraf de, der får mindst, alligevel kan forvente at tjene mindst 8 mio. kr.

Det fremkalder panderynker hos en række investorer.

»For os som potentielle aktionærer, og alle andre der måtte kigge på det, er det noget, vi selvfølgelig skal forholde os til,« siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje.

Finans har været i kontakt med fem af landets største investorer. De ønsker ikke at udtale sig til citat, mens børsnoteringen står på, men gentager bekymringen.

»Det er så mange penge, at mange familier nok vil sige; fætter, nu skal du ikke køre afsted kl. 7 om morgenen længere. Man risikerer at miste en masse kompetencer, fordi de her mennesker pludselig sidder med et bjerg af penge,« lyder det fra en investor.

En anden fortæller, at hvis man pludselig får udbetalt et tocifret millionbeløb, så ændrer prioriteterne sig.

»Så det er bestemt en risikofaktor, kommende investorer bør forholde sig til«.

En tredje peger på, at det er helt op til de gamle ejere, hvilke incitamenter de tilbyder.

»Men det er vigtigt for mig som ny ejer, at ledelsen har de rette incitamenter og stadigvæk også har drive og energi«.

Hvordan skal man genforhandle og skabe økonomiske incitamenter fremadrettet, hvis nogen er økonomisk uafhængige?

Ken Bechmann, professor ved CBS

Det er ikke usædvanligt, at ledende medarbejdere scorer en stor gevinst, når kapitalfonde sender selskaber på børsen.

Da kapitalfonden EQT og investeringsbanken Goldman Sachs sendte rengøringskæmpen ISS på børsen i 2014, scorede 150 udvalgte ISS-chefer mere end 320 mio. kr.

I Dong Energy scorede 250 ledende ansatte senest ca. 550 mio. kr., da firmaet blev børsnoteret i juni.

Begge programmer blev mødt af kritik, men de er dog småting i forhold til den gevinst, Nets' 70 ledende medarbejdere kan score på samlet 1,6-2,4 mia. kr.

Forskellen forstærkes af, at Dong Energy er omkring fire mange så meget værd, som Nets forventes at være, når kapitalfondene Advent International og Bain Capital sender firmaet på børsen.

»Det er fint, at man kan motivere økonomisk, men det kan blive et problem, hvis det bonner for kraftigt ud, for hvordan skal man genforhandle og skabe økonomiske incitamenter fremadrettet, hvis nogen er økonomisk uafhængige?,« siger Ken Bechmann, professor ved CBS, der underviser i bl.a. kapitalfondes incitamentsprogrammer.

»Det kan være meget svært at sige, hvad det vil have af konsekvenser. Er det golfbanen, der trækker, eller risikovilligheden og den måde, man tager beslutninger på?«.

Ligesom det typisk er tilfældet, når et selskab børsnoteres, går der et år, før Nets' ledende medarbejdere kan indkassere gevinsten.

Det skyldes, at gevinsten består af aktier, som er omfattet af en såkaldt lockup-periode, hvor de ikke må sælges.

Dermed er medarbejderne topmotiverede til, at Nets udvikler sig positivt og kan fremvise vækst - i hvert fald det første år.

»Det er selvfølgelig et risikoparameter i forhold til kontinuiteten i driften, hvis medarbejdere trækker sig i takt med, at lockuppen udløber, laver noget andet eller sætter sig på sidelinjen,« siger Otto Friedrichsen fra Formuepleje.

Han kalder det en risiko på »den langsigtede bane«, men tror, at den i vid udstrækning kan løses ved, at Nets' medarbejdere motiveres gennem spændende udfordringer.

»Jeg tror, at det motiverer folk mere, at setuppet er godt, og at de kan excellere, end antallet af nuller på kontoen«.

Det er vigtigt for mig som ny ejer, at ledelsen har de rette incitamenter og stadigvæk også har drive og energi.

Investor

Nets tager imidlertid udfordringen seriøst. I forbindelse med børsnoteringen indfører selskabet således flere forskellige bonusprogrammer.

Et består af kontante bonusser på 100-150 pct. af årslønnen. Et andet består af aktieoptioner, som tildeles, alt efter hvor meget Nets vokser organisk og øger indtjeningen før særlige poster i 2016, 2017 og 2018.

En tredje program er et decideret »fastholdelsesprogram«, som det hedder i prospektet, der skal få topfolkene til at blive, efter de har scoret den store gevinst i forbindelse med børsnoteringen og inden de kan indkassere gevinsten på deres aktieoptioner i de efterfølgende år.

»I de selskaber, som kapitalfonde har børsnoteret, er der en tendens til en voldsom udskiftning i de første to år. Det gælder Pandora, TDC og ISS, hvor regnskabschefen er smuttet. Men du kan omvendt sige, at det ikke har haft nogen negativ betydning for de selskaber,« lyder det fra en investor.

Kommunikationschef i Nets, Karsten Anker Petersen, fortæller, at Nets' aktieoptionsprogram skal sikre fastholdelse af medarbejdere.

»Det skal være attraktivt for topledelsen at arbejde hårdt for, at Nets vedbliver med at være en attraktiv forretning,« siger han.

Men aktieprogrammet er rimelig standard. Der er jo ingen af jeres ledere, der kan score en så stor gevinst, som de gør nu i forbindelse med børsnoteringen?

»Det er klart vores forventning, at mange i vores ledergruppe vil synes, at det er attraktivt, og vi har helt klart en forventning om, at mange af vores dygtige ledere vil være hos os i mange år endnu,« siger Karsten Anker Petersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.