Erhverv

Danske landmænd får indtjeningsløft på 4 mia. kr.

Svineproducenterne er allerede i fuld fart på vej ud af krisen, og mælkeproducenterne følger efter næste år. Landbrugets egne økonomer vurderer, at indtjeningen i sektoren forbedres næsten 4 mia. kr.

Artiklens øverste billede
De mørke skyer over landbruget er endelig ved at lette. Sektoren har udsigt til markant højere indtjening den kommende tid.

Landbrugets indtjeningskrise er endelig ved at klinge af. Allerede i år tordner svineproducenternes indtjening i vejret, mens mælke- og kornproducenternes indtjening ventes at få et markant løft næste år.

Det viser nye prognoser fra økonomerne på landbrugets rådgivningscenter, Seges.

Der er tale om en dramatisk opjustering af indtjeningsforventningerne sammenlignet med den kulsorte katastrofe-prognose, som Seges offentliggjorde i maj 2016.

Mest markant er opjusteringen af svineproducenternes forventede 2016-indtjening, som hæves 725.000 kr. til et plus på den rigtige side af en halv mio. kr. Samtidig foretager Seges en stor opjustering af den forventede 2017-indtjening for alle driftsgrene (svin, mælk og korn).

Efter opjusteringerne lægger den nye prognose op til, at både mælke-, svine- og planteproducenter får solide overskud i 2017.

Opjusteringerne begrundes med en meget markant vending i de globale råvaremarkeder i løbet af sommeren.

»Det er en helt, helt vildt vigtig vending, vi har været vidne til de seneste måneder. For os i landbruget kom vendingen i sidste øjeblik,« vurderer Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, L&F.

Vendingen ramte først markederne for svinekød, som har været præget af nærmest lodret stigende priser. Denne udvikling skyldes først og fremmest et regulært boom i eksporten af svinekød til Kina.

I 2. kvartal 2016 steg Danmarks eksport af fersk og frosset svinekød til Kina med 198 pct. sammenlignet med samme periode året før. Svinekødseksporten til Kina har dermed være større end nogensinde tidligere. Kinas samlede svinekødsimport fra EU er i år øget 112 pct. Dette eksportboom har tømt lagrene i EU og sendt priserne på himmelflugt, hvilket de seneste måneder har trukket svineproducenternes indtjening med i vejret.

Udsigterne for de kommende kvartaler er også gunstige for svineproducenterne, da produktionen i både Danmark og resten af Nordeuropa er vigende efter flere år med lave priser.

Samme udvikling er nu undervejs blandt mælkeproducenterne, hvor mange lukker produktionen eller skærer ned efter flere år med dårlig økonomi. Det faldende udbud har allerede udløst voldsomme prisstigninger på råvarebørserne, og Arla er begyndt at hæve mælkeafregningen til selskabets andelshavere.

»Heldigvis ser det ud til, at vi nu får, hvad markedsanalytikerne betegner som en ketchupeffekt. Pludselig går det op for indkøberne, at udbuddet falder, og så kommer alle i markedet for at få afdækket deres køb, hvorefter priserne stiger hurtigt. Det viser, at markedskræfterne virker, selv om det denne gang tog uhyggeligt lang tid, inden vi fik vendingen. Problemet er, at det skal gøre helt forfærdeligt ondt, før landmændene begynder at skrue ned for produktionen,« påpeger Martin Merrild.

Han vurderer, at udsigterne til en bedre indtjening vil sende ny optimisme ud blandt landmændene og formentlig redde nogle af de bedrifter, der stod på kanten af en lukning.

Martin Merrild erkender dog åbent, at landbruget trods den aktuelle forbedring af økonomien stadig har monumentale langsigtede udfordringer.

Dette afspejles også i prognoserne fra Seges, som rækker frem til 2018. På det tidspunkt ventes priserne på både korn, mælk og svinekød at være kommet op på et normalt langsigtet niveau. Samtidig er produktiviteten i landbruget forbedret markant, og de økonomiske gevinster af den omdiskuterede landbrugspakke vil være slået fuldt ud igennem. 

Alligevel ventes de 10.000 heltidsbedrifter kun at kunne lande et samlet driftsresultat på 4,5 mia. kr. i 2018, og når landmændenes løn er trukket ud, vil der kun være 0,8 mia. kr. tilbage til at forrente egenkapitalen.

»Det svarer til en egenkapitalforrentning på 1 pct., hvilket er for lavt. Landbrug bør levere en egenkapitalforrentning i niveauet 6 – 10 pct. Det vil sige, at sektorens samlede indtjening efter ejerløn skal løftes til 4,5 – 7,5 mia. kr.,« vurderer Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Seges.

Selv i en situation med normale priser og forbedrede rammevilkår er landbruget således samlet set stadig meget langt fra at kunne nå op på en bæredygtig indtjening.

Martin Merrild betegner dette strukturelle problem, som »dybt bekymrende«.

»Vi er tynget af en høj gæld og høje danske omkostninger. Den høje gæld har sikret os et moderne produktionsapparat, men de høje omkostninger er ubetinget en kæmpe udfordring for et eksportafhængigt erhverv som landbruget,« påpeger Martin Merrild.

De danske lønninger hører til de højeste i EU, men Martin Merrild understreger, at L&F's ærinde ikke er et krav om lavere lønninger.

»En sund løsning begynder nok et helt andet sted. En strammere offentlig økonomi vil skabe råderum til at sænke skatterne, hvilket gør det nemmere at argumentere for en løntilbageholdenhed, der kan forbedre eksporterhvervenes konkurrenceevne,« mener Martin Merrild.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.