Et nej til billig havvind er ved at udvikle sig til et politisk mareridt for regeringen
Indsigt: Regeringen siger nej til billig strøm fra kystnære havmølleparker for i stedet at gå efter dyr strøm fra en ny Østersø-havmøllepark. Samtidig stempler branchefolk havmøller som en grøn dødssejler.
En besynderlig dag i dansk energipolitik.
Sådan betegner Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening, det forhold, at Danmark på bare én dag har præsteret at blive verdenskendt i energikredse for en ny prisrekord på havvindstrøm leveret af svenske Vattenfall for efterfølgende at blive endnu mere kendt, fordi regeringen kalder rekorden ubrugelig.


