Erhverv

Højspændt slutspil åbner for dansk milliardeksport til Japan

Højst overraskende ser det nu ud til, at EU formår at overhale USA indenom og indgå en lukrativ frihandelsaftale med Japan. Sådan en aftale vil være milliarder af kroner værd for dansk landbrug og fødevareindustri.

Artiklens øverste billede
En frihandelsaftale med Japan rykker tættere på. Den kan øge EU's fødevareeksport til Japan med op mod 300 pct. og vil være guld værd for især de danske slagterier.

En overraskende udvikling i det højspændte slutspil om en frihandelsaftale mellem EU og Japan kan vise sig at være milliarder af kroner værd for dansk landbrug og fødevareindustri. Også medicinalindustrien står til betydelige gevinster.

For få måneder siden var forhandlingerne mellem EU og Japan ellers kørt helt fast. På det tidspunkt voksede frygten hos de danske slagterier for, at milliardeksporten af svinekød til Japan ville blive udraderet og overtaget af amerikanske konkurrenter.

Nu ser det imidlertid ud til at balancen i dette geopolitiske spil er tippet. EU, der så ud til at ende som den store taber, er tilsyneladende ved at overhale indenom, mens amerikanerne, der stod med alle gevinsterne i hånden, er ved at tabe det hele på gulvet.

Allerede i efteråret 2015 indgik USA, Japan og 10 andre lande rundt om Stillehavet en frihandelsaftale, der fik alle alarmklokker til at kime på direktionsgangene i en række danske eksportvirksomheder - herunder slagterierne. Aftalen indebærer blandt andet, at de amerikanske slagterier får adgang til at eksportere svinekød stort set toldfrit ind i Japan. Det japanske marked har hidtil været beskyttet af høje toldmure, og aftalen giver dermed potentielt de amerikanske slagterier så stor en konkurrencefordel, at det vil være fatalt for den danske milliardeksport af svinekød.

»Hvis ikke EU i en fart får forhandlet en aftale på plads, der minder om den amerikanske, så ryger vi simpelthen ud af Japan. Det er meget alvorligt, for Japan er et af vores største og mest lønsomme markeder,« lød advarslen fra Danish Crowns adm. direktør Jais Valeur i Finans.

Siden har spillet imidlertid ændret sig, og frygten for et kæmpe nederlag er nu afløst af håbet om en kæmpe gevinst.

»Den seneste tid er der for alvor kommet skred i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Japan. Der har været flere møder på meget højt niveau – dvs. mellem Japans premierminister, Shinzo Abe, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Signalerne fra disse møder har været særdeles positive, og der synes nu at være enighed om, at man skal have færdiggjort frihandelsaftalen inden udgangen af 2016,« fortæller Knud Buhl, direktør for Danske Slagteriers kontor i Bruxelles.

I næste uge afholdes den 17. forhandlingsrunde om en frihandelsaftale mellem EU og Japan i Bruxelles, og denne runde markerer, at forhandlingerne er nået til det afgørende slutspil.

Japan får lov at eksportere biler og bildele til lavere toldtariffer til Europa, mens EU-landene får bedre markedsadgang for eksport af landbrugsvarer til Japan.

Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, Dansk Erhverv

»Glædeligvis går det nu fremad i forhandlingerne. Det går ikke stærkt, men retningen er rigtig, og man nærmer sig nu støt og roligt det store kompromis, som ventes at være på plads i løbet af et halvt år. Hovedelementerne i dette kompromis vil være, at Japan får lov at eksportere biler og bildele til lavere toldtariffer til Europa, mens EU-landene får bedre markedsadgang for eksport af landbrugsvarer til Japan. Dvs., at eksempelvis de danske slagterier i fremtiden vil skulle betale lavere eller slet ingen toldtariffer, når de eksporterer svinekød til Japan,« vurderer chefkonsulent Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv.

Han tilføjer, at »Japan har i årtier haft meget høj toldbeskyttelse for især landbrugsvarer, så frihandelsaftalen åbner mulighed for, at dansk landbrug og fødevareindustri kan øge eksporten til Japan.«

Andre brancher kan se frem til, at frihandelsaftalen fjerner en række tekniske handelshindringer.

»En frihandelsaftale vil i første række oplagt gavne landbrugseksporten, men der er også gode muligheder for at øge eksporten af lægemidler til Japan. Eksporten af lægemidler til Japan har hidtil været hæmmet af tekniske handelshindringer,« påpeger Michael Bremerskov Jensen.

At frihandelsaftalen med Japan har enormt potentiale for dansk fødevareindustri bekræftes af en analyse, som LSE Enterprise har udarbejdet for EU-Kommissionen. I analysen konkluderes det, at fødevareindustrien i EU står til at få 55 pct. af hele den eksportvækst, som frihandelsaftalen vil udløse. Samlet set vil EU’s fødevareeksport til Japan dermed kunne vokse 294 pct., lyder vurderingen. Det er usædvanligt, at en enkelt sektor tegner sig for så stor en del af gevinsterne ved en frihandelsaftale.

Mens europæisk fødevareindustri øjner kæmpe gevinster, breder nervøsiteten sig hos de amerikanske konkurrenter. De stod for få måneder siden til at kunne rydde bordet i Japan med frihandelsaftalen TPP, der er indgået mellem Stillehavslandene. Siden er frihandel imidlertid blevet noget nær et skældsord i den amerikanske præsidentvalgkamp, hvor især Donald Trump har kritiseret aftalen, som skal ratificeres i de enkelte landes parlamenter - herunder senatet i USA.

Mens EU-Japan-aftalen er tæt på at falde på plads er der således en stigende sandsynlighed for, at amerikanerne taber TPP-aftalen på gulvet.

»Uanset, hvem der vinder valget i USA, vil den amerikanske regering næppe have travlt med at få ratificeret frihandelsaftalen med Japan. Dermed er der gode muligheder for, at EU-Japan-aftalen kan nå at træde i kraft samtidig med - eller måske endda før - USA-Japan-aftalen,« vurderer Michael Bremerskov Jensen, Dansk Erhverv.

Der er dog også spændt snubletråde ud i EU, hvor Japan-aftalen ventes at skulle godkendes i de nationale parlamenter. Dog kan EU’s ministerråd med kvalificeret flertal træffe beslutning om midlertidig anvendelse af store og væsentlige dele af frihandelsaftalen, mens denne er til godkendelse i de enkelte medlemslande. Dette vil bane vejen for, at blandt andet de reducerede toldtariffer på landbrugsvarer hurtigt kan træde i kraft.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.