Lønfest på sygehusene: Mange flere overlæger tjener over en million

Det lønner sig at blive overlæge. På den lune side af millionen i årsløn, og antallet af dyre læger i regionerne er steget markant de senere år, mens tilsvarende topstillinger i kommuner og staten enten er faldet eller stagneret.

I Danske Regioner erkender formand Bent Hansen (S), at lønudviklingen er blevet for festlig i en tid, hvor der er hård kamp om pengene i sundhedsvæsenet:

»Vi har været for hurtige til at rykke lægerne frem til overlægestillinger og dermed ladet for mange springe over trinnet som afdelingslæge. Det må vi have bedre national styring på,« siger han, der på bestyrelsesmødet i Danske Regioner i den kommende uge vil drøfte sagen.

Mere end 1.500 nye millionlæger er kommet til siden 2007, fremgår det af et svar til Folketingets social- og indenrigsudvalg, og ifølge Bent Hansen skyldes udviklingen bl.a., at overlægestillingerne bliver brugt til at rekruttere og fastholde læger.

»Det er sådan set også fint nok, at man på et mindre sygehus i udkanten lokker med gode og velbetalte stillinger for at få folk til jobbet, men det er altså ikke nødvendigt på universitetssygehusene i de større byer,« siger han, der som ambition har i bedste fald at sænke antallet af medarbejdere, som tjener mere end en mio. kr. I værste fald at stoppe stigningen.

I Patientforeningen Danmark er formand Niels Jørgen Langkilde også temmelig bekymret over lønstatistikken, og han vurderer, at de høje lønninger på sygehusene skævvrider sundheden i Danmark.

»De høje lægelønninger på sygehusene suger læger til sig, og dermed er de en af årsagerne til den omsiggribende lægemangel i almen praksis. Selv om praktiserende læger også tjener godt, så har de meget mere ansvar, de skal investere i praksis og ansætte personale, og det er langt mere risikobetonet, og de kan ikke altid nøjes med at arbejde 8-16,« siger han.

Langkilde anser problemet med de mange overlæger som så tungt, at det bør give anledning til at »gentænke regionerne,« som han siger.

»Sygehusene og regionerne er blevet alt for store systemer, som vil lave det hele selv. Patientforeningen så meget hellere mindre enheder, som udbyder langt flere opgaver til private,« siger han.

Også på Christiansborg giver lønudviklingen panderynker hos sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

»Det her kunne tyde på, at der er alt for mange høvdinge på sygehusene, og jeg mener også, at en del af lægemanglen ude på landet kan forklares ved, at det er blevet mere attraktivt at være på et sygehus og nemmere at få en overlægestilling,« siger hun og tilføjer:

»Der går jo mange speciallæger i almen medicin rundt på sygehusene, og de ville gøre bedre gavn ude i almen praksis, hvor vi jo savner dem. Jeg vil meget hellere se på sygehuslønningerne end begynde at bryde hele vores familielægeinstitution op og finde andre løsninger for praksis,« siger hun, der opfordrer regeringens lægedækningsudvalg, som er i gang med at analysere problemerne, til at tage lønningerne med ind som et tema.

Trods ønskerne om forandringer er professor Jakob Kjellberg fra kommunernes og regionernes forskningsinstitut Kora skeptisk, fordi lønnen er et overenskomstanliggende.

»Lægernes fagforeninger kommer jo næppe med bøjet hoved til overenskomstforhandlingerne og beder om en generel lønnedgang på 10 pct. - det er jo i hvert fald det modsatte, som medlemmerne betaler kontingent til,« siger han, der også forklarer de stigende antal millionærer blandt læger med flere ansættelser.

»Op gennem nullerne blev der jo faktisk tilført sundhedsvæsenet en hel del midler, og de er omsat i ansættelsen af mange flere læger. Det er jo den beslutning, man i dag ser resultatet af. At knække kurven bliver vanskeligt - måske ligefrem et politisk indgreb i stil med det, som man foretog mod folkeskolelærerne for at få dem til at arbejde mere. Og det ser jeg ikke ligefrem i støbeskeen,« han.