Toppolitikere overhørte interne advarsler om dårlig økonomi i Amager Bakke
Overborgmester Frank Jensen og bestyrelsesformand Mogens Lønborg kendte til kritiske beregninger, før de sagde ja til Danmarks dyreste affaldsforbrændingsanlæg, der siden er havnet i økonomisk stormvejr.
Politikerne på Københavns Rådhus besluttede i efteråret 2012 at bygge affaldsanlægget Amager Bakke, selv om de kendte til kritiske interne advarsler om, at de økonomiske estimater ikke holdt. Ni måneder tidligere havde landets største affaldsvirksomhed Vestforbrænding, som Københavns Kommune også er medejer af, nemlig dømt økonomien bag Amager Bakke ude.
Politikerne ville på det tidspunkt have Vestforbrænding til at fusionere med affaldsvirksomheden Amager Ressourcecenter (ARC), som var langt med planerne om at bygge Amager Bakke. Derfor fik Vestforbrændings ledelse via Københavns Kommune adgang til centrale dele af forretningsplanen for Amager Bakke.
Kom med indenfor på Amager Bakke
Vestforbrændings daværende direktør, Ivar Green-Paulsen, og bestyrelsesformand, Ove Dalsgaard, konkluderede, at projektet byggede på alt for optimistiske forventninger til affaldsmængder og opskruede varmepriser. De fortæller, at de afviste en fusion, fordi de ikke ville rodes ind i Amager Bakkes forudsigelige problemer.
»Det kan undre, at de (Københavns Kommune, red.) gennemførte det projekt,« siger Ove Dalsgaard, der mener, at man skulle have bygget et mindre anlæg.
Professor Per Nikolaj Bukh fra Det Samfundsvidenskabelig Fakultet på Aalborg Universitet mener, at politikerne i København skylder en forklaring.
Når man har information med den vægt, som det må formodes at have, når det kommer fra ledelsen i et andet stort affaldsselskab, så er kommunen nødt til at tage det seriøst.Per Nikolaj Bukh, professor fra Det Samfundsvidenskabelig Fakultet på Aalborg Universitet
»Når man har information med den vægt, som det må formodes at have, når det kommer fra ledelsen i et andet stort affaldsselskab, så er kommunen nødt til at tage det seriøst. Der kan være mange forskellige forhold, som spiller ind, men politikerne må forklare, hvorfor man ikke valgte at lytte til advarslerne,« siger han.
Ifølge Finans’ oplysninger var overborgmester Frank Jensen (S) på første hånd orienteret om Vestforbrændings advarsler, men han har ikke ønsket at kommentere, hvorfor han alligevel i sidste ende bakkede op om byggeriet.
Den daværende teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF), siger, at hun stillede en masse kritiske spørgsmål til projektet.
»Men når ledelsen efter lang tid kommer med en business case, der afviser alle spørgsmålstegn, så må man på et tidspunkt også arbejde på at finde en landingsbane,« siger hun.
Den tidligere sundhedsborgmester Mogens Lønborg (K) repræsenterede Københavns Kommune som bestyrelsesformand i ARC, og samtidig var han kommunens bestyrelsesmedlem i Vestforbrænding.
Han fortæller, at han bevidst ignorerede Vestforbrændings advarsler.
»Hør en gang. Fem kommuners forvaltninger og flere uvildige rådgivere havde udarbejdet datagrundlag for vores beslutning. Jeg fornemmede, at der var en skjult dagordenen bag Vestforbrændingens modstand mod Amager Bakke. Det var helt oplagt, at med opførslen af Amager Bakke ville hovedsædet for fusionen komme til at ligge på Amager,« siger Mogens Lønborg.
Efterfølgende har det vist sig, at Vestforbrændings advarsler ramte plet. I august i år måtte politikerne i de fem ejerkommuner vedtage en økonomisk redningsplan, der skal rette op på ARC’s dårlige økonomi og en negativ egenkapital på 1,5 mia. kr.
