Statoil: Den globale olieindustri har sløset med pengene i alt for lang tid

Johan Sverdrup-oliefeltet, som ligger 140 kilometer vest for Stavanger, er et af de største oliefelter i Nordsøen.

Feltet er endnu ikke i brug, men Statoil er i færd med at bygge teknologien og infrastrukturen til at begynde at hive olien op. Pumpestart bliver i 2019 efter planen for det, der bliver det største industrielle projekt, Norge nogensinde har gennemført.

Og planen kører på skinner selv i denne tid, hvor olieprisen er lavere, end den har været i mange år.

Indtil videre er 20 pct. barberet af det oprindelige budget på 120 mia. norske kroner, som nu er nede på 99 mia. norske kroner eller ca. 80 mia. danske kroner, og det er ikke svært at finde nye steder, hvor man kan spare og effektivisere, lyder det fra Statoil selv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ny teknologi hjælper godt på vej, men der er ingen grund til at benytte raketvidenskab. Således kunne Statoil skære en hel milliard norske kroner af budgettet bare ved at optimere den rute, olieledningen skulle følge fra platformene til raffinaderiet på landjorden.

Effektivisering og ny teknologi har endda åbnet øjnene på virksomhedens topfolk for, hvor sløset den globale olieindustri har været i årene, inden olieprisen raslede nedad.

Der har simpelthen ikke været motivation til at effektivisere, skriver Reuters på baggrund af udtalelser fra teknologiboss Margereth Oevrum.

»Det, der helt klart har betydet de største besparelser, er forsimpling. At tænke simplere fra starten og bygge op derfra i stedet for at starte meget stort,« siger Oevrum.

Sverdrup leder således feltet inden for ny teknologi og effektivisering, når det kommer til olieindustrien, men mange andre olievirksomheder er begyndt at bruge teknologi der, hvor håndkraft før har været en dyr ressource.

Det er simpelthen en nødvendighed med den lave oliepris, vi har i dag.

Franske Total er således eksempelvis begyndt at bruge droner til at inspicere oliefelter. Det koster en tiendedel af prisen og tager to dage, hvor det før i tiden kostede 12 mand i 7 gange 14 dage, fortæller dronevirksomheden Cyberhawk til Reuters.

Shell har udviklet en fleksibel olieledning, der absorberer havets bevægelser og tilsyneladende kan booste produktionen ved store dybder.

Og Chevron bruger robotter til - hurtigere og mere effektivt - at rengøre sine olieledninger ved Erskine-feltet i Nordsøen.

Optimeringerne er alle nødvendige, for at holde breakeven nede - det punkt, hvor virksomhederne rent faktisk begynder at tjene penge på olien.

Og med de besparelser Statoil har gjort på Sverdrupfeltet, rasler det breakeven-punkt ned fra en projekteret pris på 70 dollars tønden i 2013 til 41 dollars tønden i 2022, skriver Reuters.

Johan Sverdrup-feltet tilgængelige ressourcer udgør mellem 1,7 og 3,0 milliarder tønder olieækvivalenter. Feltet ligger på 120 meters dybde og reservoiret ligger i ca. 1.900 meters dybde.

Feltet ejes 40,03 pct. af operatøren Statoil, 22,6 pct. af Lundin Petroleum, 17,36 pct. af Petoro, 11,57 pct. af Det norske oljeselskap og endelig 8,44 pct. af Maersk Oil.