Erhverv

Dansk erhvervslivs underskov knuser krisen

Dansk erhvervslivs rygrad af mindre og mellemstore virksomheder bobler af optimisme, fremgår det af en ny analyse fra PWC i forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2016.

Artiklens øverste billede
Anders Byriel, der sammen med Mette Bendix står i spidsen for tekstilvirksomheden Kvadrat, på scenen ved sidste års prisoverrækkelse i Årets Ejerleder. Foto: Nicolai Lorenzen

Det syder og bobler af vækst og forventninger i det store lag af mindre og mellemstore ejerledede virksomheder. Det fremgår af årets ejerlederanalyse fra rådgivningsvirksomheden PWC, der i næste måned kårer Årets Ejerleder 2016.

Her kan man læse, at 65 pct. af ejerledervirksomhederne er vokset mere end 25 pct. de seneste tre år, og forventningerne hos så godt som alle ejerledervirksomheder er tunet ind på mere vækst også i de kommende år.

»Der er rigtig god vækst i øjeblikket, og de mest succesfulde af ejerlederne signalerer også forventning om yderligere vækst fremover. Forventningerne er rimeligt høje, og det er helt klart positivt,« siger Jesper Møller Langvad, partner i PWC.

Særligt glæder han sig over, at væksten sker organisk og ikke via opkøb.

»Det er basal god vækst med de eksisterende produkter på de eksisterende markeder. Det er udtryk for, at virksomhederne føler, at de har fået bedre fat. Det er godt for Danmark, fordi det betyder flere nyansættelser og flere investeringer, hvis det sker,« siger Jesper Møller Langvad.

Også Sigurd Schou Madsen, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv, fremhæver de ejerledede virksomheders præstationer.

»Ejerledere har et helt særligt engagement for at drive virksomheden, ligesom de har en ekstremt tæt viden omkring produktet og kunderne. De kender simpelthen deres virksomhed fra A til Z, fordi de mange gange har startet den op. Det er en stor del af forklaringen på, hvorfor de overgår deres vækstforventninger,« siger han og kalder væksten hos ejerlederne for opløftende og i de kommende år også afgørende for at trække dansk vækst op.

En ting bekymrer ham dog:

»Når man ser på forventningerne til nye investeringer, er der grund til bekymringer.«

Ifølge Kent Damsgaard, vicedirektør i Dansk Industri, er der stor forskel på, hvordan de ejerledede virksomheder har klaret sig de senere år. Mange og de bedste har klaret sig rigtig godt på grund af deres langsigtede strategiske fokus, mens andre mangler at komme i gang med den digitale omstilling.

»Ejerlederne har en særlig mulighed for at tænke langsigtet og strategisk, og det gavner deres forudsætninger for vækst. Men meget hviler på ejerlederne, fordi de ofte står med hele beslutningen selv,« siger han og fremhæver, at adgangen til kapital er blevet nemmere end i årene efter finanskrisen.

Derfor er der plads til at øge forventningerne til vækst.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.