- Opdateret 25/10/2016 kl. 11:17
Verdens næststørste cigaretfirma kommer med overraskende opfordring
Et opsigtsvækkende budskab fra Philip Morris vækker forundring og kritik.
Det skriver Independent.
6 mio. mister hvert år livet grundet tobak, og mens antallet af rygere falder, kæmper tobaksfirmaerne for at finde et nyt og mindre skadeligt produkt.
- Vi kan ikke tage en kold tyrker, fortæller administrerende direktør i Philip Morris Andre Calantzopoulos til Independent.
Og det bliver ikke let for Philip Morris at vende cigaretterne ryggen med et overskud på 74 mia. dollar sidste år. Derfor vil de bevare den klassiske cigaret som hovedindkomst, og i mellemtiden arbejder virksomhedens forskere på at finde et substitut til cigaretten, som vil sælge og ikke skade.
Men kritikerne udtaler, at tobaksvirksomhederne blot gør, hvad de altid har gjort: sælger vanedannende produkter i forklædning, og at man ikke bør stole på nye produkter.
Ikke desto mindre blev e-cigaretten Vape så populær, at det blev årets ord i Oxford Dictionaries 2014.
Og allerede i 2016 er den nye cigaret-satsning landet på markedet i Danmark og enkelte andre steder. Ved udgangen af 2016 er det planen, at det nye produkt skal være på udrullet på 20 markeder, oplyser Philip Morris til Ritzau Finans.
Ritzau Finans